Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Ørkenens Veje, de standser ej hans Fod,
ej Vindenes dræbende Skare,
og Ispolens Aande, den kuer ej hans Mod.
Han ændser ej Savn eller Fare.
De mægtige Skikkelser i Verdens ældste Grav,
de Rædsler, som Bølgedybet gjemmer,
de blinkende Verdner i Melkevejens Hav,
og Afgrundens vældige Stemmer;
og Rosernes Rødmen og Nattergalens Sang,
mens Skovduen reder sit Leje,
og Døgnfluens Flagren og Himmellysets Gang,
de vise ham den Eviges Veje.
»De evige Tanker« er det overhovedet, denne Hauchs
sene Digtning kredser om; den mystiske Symbolik
fra hans Ungdoms Paavirkning af Novalis har veget
Pladsen for Granskerens og Digterens dybere, men
ikkedesmindre klarere Beskuelse af Livets
Grundsandheder, som de aabenbare sig i Naturens Love
og i deres Lovmæssigheds Gjenspejling i den sjælelige
Tilværelse; af denne Skuen udspringe Saadanne ophøjede
Digte som »Plejaderne ved Midnat«, »Søvnen og Døden«,
»Den forgangne Tid«, »Trøst i Modgang«, »Afsked fra
Verden« o. fl.
Halvdelen af denne herlige Digtsamling optages af
det romantiske Digt »Valdemar Atterdag«, der i Emnets
nationale Karakter og i Behandlingens Friskhed, for
en Del ogsaa i Rhythme, staaer »Hjortens Flugt« nær
og maaske er fremkaldt ved en Paavirkning af dette
Digt, men forøvrigt i fuldt Maal bærer Mærker af
Hauchs Ejendommelighed; Valdemars to Sange f. Ex. ere
saa udprægede i deres Stemning og dens Udtryk, at man
ikke kan gjætte fejl af deres Forfatter: baade
Kjærlighedslykken i »Min Falk den fløj over Mark og
Vang« og endnu mere den dybe Resignation i Sangen om
Glemselsfloden høre i Aand som i Form til de
digteriske Udbrud af Hauchs Personlighed, der
tydeligst mane den frem for Læseren. Man mindes blot
det sidstnævnte Digts Begyndelse:
Jeg veed en Flod, jeg saae den kun i Drømme,
dog vist jeg veed, at den paa Jord er til,
bag Nattens Hal den skjuler sine Strømme,
og neppe mærke vi dens Bølgespil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0434.html
