Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bag sorte Klipper vælde frem dens Vande
i dunklen Dal, hvor blege Vidier gro,
dens Bølger gaa mod ubekjendte Lande,
og Søvn og Glemsel i dens Haller bo.
Og mangt et Sejersminde den henvejred,
og mangt et Kongespir og Heltenavn,
Og favre Blik, der Helten selv besejred,
de tabte Glandsen i dens dunkle Favn.
Om tusind Sorger end din Hu betynge,
om giftig Klaffer følger Dig paa Vej,
og selv om Morgenstjerner Dig besynge,
i Glemselsfloden dog det mærkes ej.
Opmuntret af den stærke Tilslutning, der blev
»Valdemar Atterdag« til Del - et Digterheld,
som Hauch just ikke var forvænt med — udsendte
han allerede Aaret efter, 1862, det romantiske
Eventyr »Valdemar Seier«. Idet Stoffet omfatter en
historisk Begivenhedsrække mere end en enkelt Episode,
er Grundtonen her bleven af en anden Art end den
friske Frejdighed, som raadede navnlig i det første
Parti af det foregaaende Digt; Anlægget er større,
Fremstillingen udførligere, om end Tanken fastholder
det ene Maal, der for Digteren som for hans Helt skal
vise, at — som det hedder i Indledningen — »midt i de
vexlende Kræfters Brydning modnedes Tanken om Livets
Betydning«. Saare skjønne Enkeltheder indeholder
denne i skiftende Versemaal skrevne Romancecyklus:
»Den estiske Sangers Kvad« om Morgen- og Aftenrødens
Kjærlighedsstævne, »Fortryllelsen« med den maleriske
Skildring af Naturens Indslumren, »Synerne i Bjerget«,
»Kongen fristes af Mørkets Aand« o. fl.
1866 udkom Hauchs sidste poetiske Arbejder, de to
Digtninger »Julian den Frafaldne« og »Et Martyrium i
Nutiden«. Sine seneste Leveaar tilbragte den
højtbedagede Digter i Rom, hvor han døde den 4. Marts
1872. Goldschmidt, der besøgte ham faa Dage
forinden, fortæller (»Hauchs Dødsleje«, »Fort. og
Virkelighedsbill.« II), at hans Udvortes nu var,
»som om hans indre Væsen havde faaet fuld Magt over
de ydre Træk og idealiseret dem«. Paa Spørgsmaalet,
om han følte Smerte, svarede den Døende nej, »men jeg
overlever mig selv«, tilføjede han, »og det er det,
som altid har forfærdet mig. Legemet bliver mig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0435.html
