Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Islandsk, Tydsk, Plattydsk, Hollandsk, Engelsk,
Fransk, Spansk, Nygræsk, Russisk, Polsk, Bøhmisk,
Ungarsk og Finsk; Historien er desuden oversat paa
Serbisk, Kroatisk og Bengalsk. Det var i Anledning af
H. C. Andersens halvfjerdsindstyveaars Fødselsdag, at
denne Udgave foranstaltedes som en blandt de mange
Hædersbevisninger, der bragte den fejrede Digter hans
Nations Tak for hvad han havde ydet til dens indre Liv
og ydre Ry. Havde Andersen alt fra sin digteriske
Løbebanes Begyndelse af tragtet efter Hæder og
Anerkjendelse, saa var denne nu ogsaa i Tidens Løb
bleven ham rigelig til Del: han bar en høj Titel og
fine Ordner, baade danske og fremmede, han feteredes
af Kongehuset og Befolkningen, var sin Fødebys
Æresborger og havde nu endog den højst usædvanlige
Nydelse, selv at kunne give sin Vejledning med Hensyn
til den Portraitstatue, der skulde rejses for ham
i Kjøbenhavn — en Nydelse, som dog ikke var helt
ublandet, men tvertimod havde sine bitre Øjeblikke,
fordi de første Udkast havde fremstillet ham i en
Omgivelse af lyttende Børn, mod hvilket Appendix han
nedlagde sin fortørnede Protest. »Jeg talte klart og
tydeligt ud af Posen,« hedder det i et Brev om denne
Sag, »at ingen af Billedhuggerne kjendte til mig,
Intet i deres Udkast tydede paa, at de havde seet
og kjendt det Karakteristiske hos mig, at jeg aldrig
kunde læse for, naar Nogen sad bag ved mig eller tæt
op til mig, mindre naar jeg havde Børn paa Skjødet
og paa Ryggen eller unge Kjøbenhavnere liggende
helt op ad mig, at det var en Talemaade at kalde mig
»Børnenes Digter«, mit Maal var at være Digteren for
alle Aldere, og at Børn ikke kunde repræsentere mig;
det Naive var kun en enkelt Del af Eventyret, Humoret
var derimod Saltet i dem, og at jeg i mit Skrivesprog
byggede paa Folkesproget, det var min Danskhed etc.«
Efter nogen Tids tiltagende Afkræftelse døde H.C.
Andersen den 4. Aug. 1875 paa Landstedet »Rolighed«
tæt ved Kjøbenhavn, omgiven af opofrende Venners
utrættelige Pleje. 1876—80 udkom anden Udgave af hans
»Samlede Skrifter« i femten Bind, 1877 »Breve til« og
1878 »Breve fra H.C. Andersen« (ved C. St. A. Bille og
Nic. Bøgh), udførlige Bilag til hans Autobiografi og
den af E. Collin givne Karakteristik (S. 289). Som
Illustrator af Eventyrene har L. Frølich og senere H.
Tegner efterfulgt V. Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
