Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lyriske Personlighed, legemliggjort i den ungdomsglade
og lystigt skjemtende, nu og da i sin Kaadhed lidt
frivole, men ridderlige og kjække Folmer Spillemand,
der vandrer fra Sted til Sted med sin Strengeleg og
sin Hund, kun bunden af een Lænke, men som det er
ham en Fryd at føle: den sværmeriske Kjærlighed til
den skjønne Dandronning:
»Jeg elsker gyldne Spange,«
han sang, »og Stenes Pragt;
af dem har mine Sange
dog mer end nok mig bragt.
Og der paa Jord ej findes
saa kosteligt et Baand,
der værdigt var at vindes
som Gave fra din Haand.
Jeg trænger ej til Bolig,
Himlen er mit Paulun,
jeg sover lige rolig
i Lyngen og paa Dun;
jeg vil ej Ridder være
og føre Skjold og Stang;
min Frihed er min Ære,
min Adel er min Sang.
Jeg være vil din Sanger,
o skjænk mig dette Navn!
Jeg Intet mer forlanger,
indtil jeg naaer min Havn!
Som Blomstens Blikke Solen
følge til sidste Blink,
vil jeg fra Dronningstolen
agte paa mindste Vink.
Som Sømands Øje skuer
til Stjernen i det Blaa
og spørger trygt dens Luer,
hvad Vej han skal gaa,
vil jeg i Livets Brænding
mig tænke dit Raad, dit Bud,
og tage sikker Kjending
og slippe sikkert ud.
Som Bien, der sig trænger
dybt ind i Rosens Barm
og diende der hænger
sødt svimlende og varm;
saa vil min Sjæl sig ranke
til din udi min Sang —
ha, der skal fødes Tanke!
og der skal høres Klang!
Kald paa mig i din Lykke,
o, lad din Sangers Ord
og Toner Glæden smykke
med Sangens Perlesnor.
De Perler er vel dine,
samt alle Blomster smaa;
jeg gjør dem dog til mine —
det maa nu jeg forstaa!
Kald mig, naar Verden træder
Dig nær og gjør Dig Ve,
naar Smertens Taare væder
Kindens Roser og Sne;
da skal min Sang omstrømme
dit Hjerte huldt med Klang
og vække søde Drømme
i Sorgens Nat saa lang.
Han er saa stolt, Du tænker,
at fast han er en Nar?
Ak nej, der findes Lænker,
som jeg med Stolthed bar.
Mig er, naar Sjælen tørster,
dit Blik et Kildevæld,
og jeg seer ned paa Fyrster,
naar blot jeg er din Træl!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
