Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugt, men frydede sig forud ved dens Form og
Farve og Duft, og nøjedes ofte med denne Glæde alene.
Som Bødtchers Personlighed saaledes var: harmonisk
i sin Livsbetragtning, mild i sin Dom, paa rette
Maade kræsen i sin Nydelse, uden Begejstring for
det Overspændte eller Sære som uden Sands for
den Fordybelse, der vil søge Fænomenernes Bund,
saaledes er ogsaa hans formskjønne, ved Følelsens
beherskede Varme og Fantasiens plastiske Klarhed
tiltalende Digtning. Det første Helhedsblik paa den
fik Læseverdenen ved de i 1856 samlede »Digte, ældre
og nyere« (4. forøgede Udg. 1878 med en biografisk
Pennetegning af KR. ARENTZEN), og paa dette Tidspunkt,
da vor lyriske Poesi begyndte at gange paa Held,
var Glæden over dem saa stor som over et helt nyt
litterairt Fund. Som Indtryk fra Bødtchers Romertid
finde vi her det i Form og Tanke lige fuldendte Digt
»Mødet med Bacchus«, der har samme Plads og Rang i
vor Litteratur som et af Thorvaldsens modern-antike
Amorin-Basrelieffer i vor Billedhuggerkunst: En tidlig
Morgenstund forlader Digteren »Frascatis friske Haver«
og tager Vejen ad Monte Porcia til, ridende paa sit
Æsel, der »gaaer og søger i Vejens brune Sand«.
Da hjalp det mig at føre
et Par Kastagnetter,
som tidt i muntre Nætter
mig fryded ved sin Klang,
hen til hans lange Øre
og rasle ham i Gang - - -
Og Æslet gik indviet
i mine glade Drømme,
jeg brugte ingen Tømme,
det spejded Vejen snildt
og holdt ved Osteriet,
hvor Grenen hang som Skilt.
Bag dets Mur er der liflig Svale for Morgensolen;
en klippedyb Cisterne sænker sig midt i Hallen, og
om den støjer en munter Sværm af italienske Landfolk,
alle raabende paa Vin.
Men ved min Side strakte
en Yngling sig paa Bænken
i rolig Eftertænken
og med et Drømmesmil,
som dunkle Minder vakte
om Kunstens Oldtidsstil.
Sandalen, som omgjorded
hans Fod, var zirlig knyttet,
en Arm hans Hoved støtted,
den anden med sit Glas
laa nøgen henad Bordet,
som støbt af Phidias.
Digteren nyder sin Vin som en Kjender af de
landlige Osteriers Drueskatte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
