- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
445

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Bødtcher - Hans Vilhelm Kaalund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han kommer fra sit tause Kunstnerhjem,
hvor tidligt alt hans Genius har været,
og i hans Haand er endnu lidt af Leret,
som travlt han krammer, altsom han gaaer frem.
En høj og mandig Væxt, og dog saa blød.
Og hvilken Pande, fuld af Aand og Tanke!
Og Haaret, vægtigt som en lille Manke,
der vifter Kindens endnu friske Glød -
den lette, jevne Morgenfrakke,
som strax beretter hist og her,
at den kom Gipset lidt for nær -
en Hat, som bred mod Solen værner,
og Kravens renlig hvide Skær,
er al den Stads, hvormed han ta’r tiltakke,
og kunde dog, var Lysten dertil vendt,
bedække Brystet som et Firmament
med lutter Kors og blanke Stjerner!

Antike Motiver ere behandlede i de større Digte
»Mundus og Paulina« og »Athenodorus«. Et andet
omfangsrigt Digt »Fuglen« udfolder derimod sin
Fortælling paa en hjemlig Scene, og det er dansk
Natur, der har inspireret Digtene »Fredensborg«,
»I Foraaret« (med den prægtige Strofe: »Nu gløder i
Rosen Eros sin Pil«) og det ved sin fuldendte metriske
Bygning ikke mindre end ved sin karske Stemning
herlige »Høstminde«. Aaret efter Bødtchers Død
udkom som et Efterslæt af hans Poesi et lille Hefte
»Sidste Digte« (udg. af T. SMIT). Hans Biografi er
skreven af A. SCHUMACHER 1875 (»L. B., et Digterliv«)
og en Karakteristik af hans Digtning optagen i
G. BRANDES’ »Danske Digtere«, 1877.

HANS VILHELM KAALUND var ligesom Bødtcher et
Kjøbenhavnsbarn, født den 23. Juni 1818, men
tumlede sig sin Barndom igjennem »paa Grændsen
mellem Stad og Land«, dels ledsagende sin Fader,
der var Toldbetjent, paa hans forskjellige Poster paa
Volden, de lukkede Bastioner og Skibsværfterne, dels
i Besøg hos Bedstefaderen bag en af Søerne og senere
ligeoverfor Assistenskirkegaard; den Friluftsaand og
Naturfortrolighed, som præger Kaalunds ejendommeligste
Digtning, lagde dette friske Barndomsliv en tidlig
Grund til:

Paa Grændsen mellem Stad og Land,
der saae jeg Livets første Vaar,
der stod mit Hjem ved Søens Rand,
hvor nu de høje Huse staaer.

Da var der mere fri Natur
og ingen Gader, ingen Gas.
Bag Haven ved det gamle Skur,
der havde jeg min Legeplads.

Der satte jeg min Drage op,
der sendte jeg min Boldt mod Sky
og saae den fjerne Kirketop
i Taagen af den store By.

Saamangen dejlig Sommerkveld
jeg lytted der som lille Dreng,
naar Hornet blæste til Appel -
da var det Tid at gaa i Seng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free