Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Vilhelm Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen Opmærksomhed og gav ham Lyst til atter at skifte
Kunstart. 1840 udgav han det af Oehlenschläger stærkt
paavirkede nordiske Epos »Kong Haldan den Stærke« og
en Digterkongen tilegnet Digtsamling (indeholdende
bl. A. Digtet ved Frederik VI.s Død »En Sfinx med
Fingren paa sin Mund«, og den kjønne Idyl »Konen
ved Ledet i Frederiksdal«). Med saa lidenskabelig
Hengivelse i Opgaverne kastede han sig over alskens
forskjelligartet Produktion, at hans Nervesystem tog
Skade og han maatte indlægges paa et Hospital, i lang
Tid svævende mellem Liv og Død. Efter sin Helbredelse
søgte han at frigjøre sig for den overmægtige
oehlenschlägerske Paavirkning ved at slaa ind i en
for hans umiddelbare Natur aldeles fremmed Retning,
den spekulative Digtning, hvis lidet fuldbaarne Foster
blev det allegoriske Heltedigt »Valkyrien Gøndul«,
1842. Efter dette Fejlgreb gjenfandt Kaalund i sin
Kjærlighed til Naturen og sin trods al fantastisk
Flagren usvækkede Sands for Livets Virkelighed de
Karaktertræk, der maatte træde frem i hans Digtning,
om den skulde faae noget selvstændigt Præg. Ved en
kongelig Understøttelse blev han foreløbig hjulpen ud
over Tilværelsens nærmeste Krav, og Frugten af hans
Arbejde - om Sommeren i det idyllisk-yndige Farum -
blev synlig 1844, da han udgav »Fabler og blandede
Digte« samt de med Lundbyes Billeder illustrerede
»Fabler for Børn» (4. Udg. 1884).
Der er Efteraarsstemning i Digtsamlingens lyriske
Del; Eftersommeren har givet Naturbesyngelsen dens
fleste Motiver. Men det er ikke Resignationen eller
Fortvivlelsen over Skjønhedens Undergang, som har
Overvægten i denne det heldende Aars Lyrik, det er
tvertimod Følelsen af friskere og stærkere Kræfters
Væxt ved Beskuelsen af den brogede Farvepragt i den
klare og styrkende Luft, det er den urokkelige Tro paa
et nyt Sommerliv bag Vinterdøden, som sætter Digterens
Tanker i Bevægelse. Han synger i »Eftersommeren«
om den græsrige Slette ved Strandens Næs, hvorfra
han kaster Blikket ud over Landskabet:
Efteraarstiden nu kommer;
Svalerne samle sig.
Nordiske heldende Sommer,
o hvor fortryller Du mig!
Snarlig Du Afsked vil tage;
Skoven er dunkelgrøn;
end dine yndigste Dage
fryder dog Sletternes Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
