- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
481

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anton Nielsen - Mads Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Hele, ja endog at lægge Handlingen tilrette paa
en uskyldig tendentieus Maade. Ikke saa faa Aar inden
Ordene Realisme og Naturalisme vare blevne litteraire
Stikord, var Anton Nielsen paa det ogsaa senere stærkt
exploiterede Almuelivs Omraade en fuldtfærdig Realist,
der uforfærdet gik Naturalia ind paa Livet. Hans
senere Arbejder ere noget mere afdæmpede, maaske
som Følge af, at RaastofTet er mere bearbejdet:
»Tre Fortællinger«, 1864, »Nye Fortællinger«, 1866,
og de tre Samlinger, der 1867-69 udkom under Titlen
»Bondeliv«. Meget kjendte som Almuelæsning ere de to
med praktisk Tendens virkende Fortællinger »Om Hans,
der kom paa Højskolen«, og »Om Karen«, der søgte
sammesteds hen.

I Aaret 1862 fløj en ny Sang for Nordens Kvinde
Landet rundt: »Vi har sagt det saa tidt, og Du veed
det saa godt, Du er mægtig, Du Kvinde i Nord!« Det
gamle Thema var der her afvundet en ny Variation;
Digteren vil ikke fremhæve Kvindens Skjønhed og Magt
for at forøge de Lovsyngendes Skare, men for at mane
hende om, hvad hun til Gjengjæld skal yde:

Du skal opfostre Drenge med Sener i Arm,
der for Danmark vil kæmpe og dø;
Du skal lægge den Sæd i Smaapigernes Barm,
der skal bære det ædleste Frø.

Du skal værne om Sproget i Børnenes Mund,
det er Moderens Maal, det er dit;
som Guldharpernes Klang, som de Fugle i Lund
skal det svinge sig mægtigt og frit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free