- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
490

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1870-1900. Indledning - Carl Ploug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

letflydende, elegant causerende Vers. Ofte er Pointet
i sig selv højst ubetydeligt, stundom kan den metriske
Form være noget skjødesløs, men begge Dele kunne
siges at høre med til Genren og paa rette Maade at
karakterisere den ældre Mands behageligt fordringsløse
Konversation om sine Smaaerindringer, under hvilken
der fremtræder, som i lyse Pastelbilleder, et
lille historisk Galeri af utvivlsom Troværdighed;
saaledes f. Ex. Billedet af Chr. Molbech i Digtet
»Størrestræde«, af Adam og Christiane Oehlenschläger
i »Huset i Oprør«, af den heibergske Trio i »Nummer 3
i Brogaden« og »Husholdnings-Regnskaber«, af Digterens
Forlægger C.A. Reitzel i »Honoraret« o. fl.

CARL PLOUGS (S. 424-28) 1869 udkomne Digtsamling
maatte, som tidligere bemærket, i høj Grad modtage sit
Præg af det Nederlag, hans Ungdomsdrøm og bærende
Manddomstanke havde lidt ved det skandinaviske
Dobbeltriges Færd under den sidste Kamp om
Sønderjylland, Det Haab om Oprejsning, der endnu
holdt Modet oppe hos Mange, brast allerede 1870,
og nu var der for Danmark intet Andet tilbage end at
indøve sig i Afventningens Taalmodighed. Ploug udtaler
dette i sit Digt »Til Nordslesvigs Repræsentanter«
(1873), der begynder med de Ord:

I drive i det vilde Hav
paa Stumperne af Vraget;
vi frelste fra den vaade Grav
dog Rejsningen og Flaget;

men vi kan ikke komme ud
og bjerge Jer til Landet,
thi Redningsbaaden, som, næst Gud,
vi stoled paa, er strandet.

»Vi kan kun spejde Dag og Nat, om Strømmen ej vil
vende,« og imidlertid tænde Lys i vore Vinduer, »at I
kan i Nattens Gys mod Hjemmet Øjet rette«: Troen paa
»at end et naadigt Forsyn har det Heles Styr ihænde«,
Haabet om at »denne gamle Stamme har baade Kløgt og
Kraft til for sig selv at raade«, og en Kjærlighed
til de fraskilte Brødre, »som aldrig slappes, om end
paa et og andet Sted vi med hinanden nappes«.

Digtet findes i de 1883 udkomne »Nye Digte«, hvis
hele Indhold er gjennemtrængt af Tanker som de nys
anførte og forøvrigt falder i de fra Plougs tidligere
Digtning kjendte Grupper. Her er Lejlighedsdigte
i Ordets almindelige Betydning: Grundlovssange,
Digte ved nordisk Højtid, ved Upsalamødet 1875,
ved Studenterjubilæer, Monumentafsløringer og
Bygningsindvielser saavelsom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free