Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja, jeg vil takke Dig for Sommerglæden,
da Solen skinned og da Rosen blussed;
for Høstens Tid, da Leer kapped Sæden
og Blæsten Skovens rige Lokker studsed;
for Vinteren, da sammen vi paa Slæden
ned over Livets hvide Banker russed.
Monumentale Digte kunde Ploug endnu skrive med en
Fynd i Udtrykket som ingen Anden, hvad enten han
selv inspireredes af Emnet, som ved Halls Død, da
han varmtfølende skrev hans Eftermæle og prægnant
kjendetegnede hans Politiks Art i de fire Linier:
Først spejdede han Mulighedens Skranker,
og hvor der inden dem var sikkrest Grund,
der strøg han helst sit Sejl, lod falde Anker
og drøfted: »Hvad saa videre« en Stund.
eller »Lejligheden« kom til ham som en Opfordring,
saaledes som ved Mindefesten for Stavnsbaandets
Løsning, ved Afsløringen af Suenson-Monumentet og
af Bülow-Mindesmærket, ved Universitetsfesten
i Anledning af Kongens Regerings-Jubilæum, ved
det kgl. Theaters Mindefester for Fru Heiberg og
Hostrup og ved Universitetsfesten i Lund 1877,
da han modtog Værdigheden som Æresdoktor. Plougs
sidste Digt blev ufuldendt. Dets Emne var - et smukt
og mindeværdigt Tilfælde! - den Aarvaagenhedens Gud,
som Digteren havde taget til Symbol for sin vækkende
Digtning. Forlæggeren Ernst Bojesen havde anmodet ham
om nogle Textlinier til en Tegning af Stephan Sinding,
forestillende Hejmdal. Om Aftenen den 26. Oktober 1894
laa paa Plougs Skrivebord følgende Udkast:
Hejmdal stander paa Hjerternes Bro
som Vagt for de højeste Lofte;
aldrig han linner om Luren sin Kno
og spænder ej Sværd fra Hofte,
spejder gjennem Luftens bølgende Lag
Vartegn om Jetternes Brynde og Nag.
- - - - - - - - - - - -
Jeg mindes, at eengang han blæste saa fast,
at Folket foer op af sin Dvale;
Fortidens skillende Murværker brast
mellem Hytter og fornemme Sale
- - - - - - - - - - - -
Dagen efter følte han sig syg og vilde gaa tilsengs,
da han pludselig sank sammen og Bevidstheden forlod
ham. En halv Time senere havde han uden synlig
Dødskamp draget sit sidste Suk.
Efter hans Død udgav hans Nærmeste »Efterladte Digte«
af Carl Ploug; det er af dem, de sidst anførte
Citater ere tagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
