Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hostrup - Molbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og stille og uden at tabe sin Interesse for den
Verden, der omgav ham. Endnu i September 1892 kunde
han dog være tilstede ved Aabningen af Ry Højskole
og forrette sin ældste Søns, dens Forstanders,
Ægtevielse. Den lille Jyllandsrejse gjorde ham godt,
det paafølgende Landophold i Espergærde ikke mindre,
men efter Tilbagekomsten til Frederiksberg tog
Kræfterne af med stigende Fart, og Mandag Morgen den 21.
November drog han stille og smertefrit sit sidste Suk.
Karakteristisk nok for Brydningstiden gav Theatret
to Mindefester for Hostrup. Ved den første spilledes
»Gjenboerne« og udførtes en Prolog med Korsang og
Recitation af Ploug. Den endte med de Ord:
Digteren, vi hylde,
var en Mester i
Hverdagsliv at trylle
om til Poesi.
Over Tidens Strømme
glide skal hans Sejl!
Folket i hans Drømme
se sig selv i Spejl!
Aftenen efter gaves »Under Snefog«, og her havde
Schandorph Ordet som Epilog:
Saalænge der i Danmark findes Unge,
saalænge Sproget lever paa vor Tunge,
saalænge tyst vi lytte, hver en Gang
den danske Tale smelter hen i Sang,
vil gjennem denne Sal vor Latter runge,
naar Hostrups danske Stykker bæres frem,
og vi vil føle: Vi er i vort Hjem.
Hostrup udgav 1891 »Erindringer fra min Barndom og
Ungdom«, nedskrevne under store Vanskeligheder for
den halvblinde Forfatter og tildels ved Hjælp af et
Skriveapparat. De suppleredes efter hans Død med
»Senere Livserindringer«, udgivne af hans Hustru,
der ligeledes (1897) samlede og ordnede et omfangsrigt
Bind »Breve fra og til C. Hostrup«.
Efter Hauchs Bortrejse til Rom blev CHR. K. F. MOLBECH
(S. 429-31) udnævnt til Censor ved det kgl. Theater.
Denne Ansættelse fik en uanet Betydning for hans
Forfatterskab - i dobbelt Henseende. Dels følte han
sig ved denne nære Forbindelse med Theatret paany
tilskyndet til at prøve sin Lykke som Dramatiker, og
dels paadrog hans afvisende Holdning overfor den
radikale Litteratur ham et flammende Had fra dens
Tilhængeres Side; de betragtede ham som den
væsenligste Hindring for deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
