Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt - Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1887. Hans Mindedigt blev skrevet af hans hvasseste
Modstander fra gamle Dage, Ploug, med hvem han dog
længst var forsonet. Det slutter med de Ord:
Ej Korset smykke tør Levittens Grav,
men Danmarks Korsflag over den skal vaje;
thi det sit Dagværk og sin Kunst han gav,
og han har øget Folkets bedste Eje.
Efter enogtyve Aars Lærergjerning i Vridsløselille
Cellefængsel tog KAALUND (S. 445-53) sin Afsked og
flyttede i Foraaret 1881 til Kjøbenhavn. For hans
aandelige Liv havde denne lange Virksomhed under saa
ejendommelige Forhold naturligvis havt sin Betydning
og - hvad der er meget karakteristisk for hans
Personlighed - saa langt fra at nedbryde hans Tro paa
Menneskets og Menneskehedens Fremskridtsevne endog
forøget og styrket den dybe, ærlige Optimisme, der
var nedlagt i hans Natur og træder saa tydeligt frem
i hans Digtning. Men hans legemlige Kræfter var der
slidt paa, og han trængte til Hvile. Ved Hjælp af sin
Pension og en Statsunderstøttelse kunde han føre sit
beskedne lille Hjem i Kjøbenhavns umiddelbare Nærhed
(først i Valby, senere paa Frederiksberg) og saaledes
fra sin Vennekreds og fra Hovedstadslivet modtage det
Incitament for Tanke og Fantasi, som han saa daarligt
kunde undvære. Trods Sygdom og Svaghed var der endnu
spillende Liv i ham; han elektriceredes let og virkede
elektricerende paa Andre. I Halvfjerdsernes Sangkamp
tog han Del med de vægtigste og lødigste polemiske
Indlæg, hvorom senere, og endnu kunde han skrive saa
kaade Vers som i Digtene »Et Smæk« og »En lille
Udladning«. De ere ikke længere, end at de begge kunne
meddeles her:
ET SMÆK.
De te sig som Gale
for at overgaa hinanden
og blive originale -
ja forskrive sig til Fanden.
Det gjælder blot Modet -
hold Ørene stive. -
Ogsaa jeg kan staa paa Ho’det
og spille med Knive.
Nej, Pokker skulde klage,
hvorhen de saa styre!
Ogsaa jeg kan ransage
baade Hjerte og Nyre -
notabene: hos Næsten,
Gud naade ham for Kuren!
- Jeg er ellers forresten
godmodig af Naturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
