Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund - Brosbøll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med fornyede Kræfter, maatte Kaalund den 27. April 1885
bukke under for den Underlivskræft, der, ham selv uafvidende,
i flere Aar havde undergravet hans Legemsstyrke.
CARL BROSBØLLS (S. 453-54) Popularitet som folkelig
Forfatter enten i Romanens brede eller Fortællingens
mere sammentrængte Form har været i stadig Stigen i
Aarhundredets sidste Trediedel, og henimod dets
Slutning har den naaet en Højde, som af tidligere
Forfattere kun Ingemann og Andersen kunne kappes med.
En Opgjørelse viser, at Carit Etlars Skrifter til og
med 1896 vare trykte i et Antal af over 280,000
Exemplarer, og meget oplysende for den Progressions-
Hastighed, hvormed hans Folkeyndest er tiltagen, er
den Omstændighed, at de to Trediedele af dette Tal
skyldes Aarene efter 1890. Ogsaa paa anden Maade har
Brosbøll modtaget Bevidnelser af sit Forfatterskabs
Betydning for den folkelige Vækkelse i god dansk Aand.
Paa hans femoghalvfjerdsindstyvende Fødselsdag sendte
Kongen ham Ridderkorset (senere har han faaet
Professortitlen), og en Deputation overrakte ham en
Folkegave med en Tak for hans lange Arbejde i gode og
rene Formaals Tjeneste.
I Aaret 1885 opgav Brosbøll sin Stilling ved det store
kgl. Bibliothek, til hvilket han havde været knyttet
siden 1853. De syvogtyve af disse toogtredive Aar
havde han været Inspekteur ved Udlaanet og havt sin
Plads i det altfor trange Udlaansværelse med Døren
ud til Trappen paa sin venstre Haand og Indgangen
til det iskolde Bibliothek i Ryggen. En mindre stærk
Natur vilde vel tidligere være bukket under for dette
daglige Angreb paa Sundheden, men Brosbølls hærdede
Legeme syntes at trodse Faren, indtil dog ogsaa han
fik at mærke, at han forlænge havde udsat sig for den.
For sin Sundheds Skyld maatte han gjøre gjentagne
Rejser til Udlandet, og adskillige Gange var han saa
svag, at Døden syntes nær. Bedst kom han til Kræfter
under et længere Ophold paa Korsika, og her fandt han
tillige episke Emner af en helt anden Kolorit end de
tidligere fortrinsvis behandlede.
Af Carit Etlars Bøger siden 1870 bør særlig nævnes den
udmærkede Fortælling »Viben Peter«; endvidere »Salomon
Baadsmand«, »Zilo« og de korsikanske Skildringer
»Serafino fra Ota« og »Vendetta«. Endnu efter det
fyldte treogfirsinds-
111. dansk Litteraturhistorie. 2. Udg. III,
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
