- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
516

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bergsøe - Thomas Lange - Johannes Helms

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtcyklus ordnede Fortælling »October-Natten« med
Motiv fra Christiansborgslots Brand 1884.

Den ejendommelige, af Naturstemninger paavirkede
psykologiske Skildring, som havde vakt Interesse for
THOMAS LANGE (S. 461-63) mod Slutningen af den foregaaende
Litteraturperiode, gjenfmdes i hans Arbejder fra
Begyndelsen af Halvfjerdserne. I den lille Fortælling
»De faldende Blade« (»Romantiske Skildringer« 1872)
er denne Stemningens Poesi fastholdt med den mest
agtpaagivende, fint mærkende Kunst, og højere end
her naaer Lange overhovedet ikke, skjøndt ogsaa »De
lyse Nætter« (1875), et Slags Modstykke til det
dystre Livsbillede i »Aaen og Havet«, udmærker sig ved
Iagttagelsens Nænsomhed og den sarte Farvegivning.
Imidlertid - det Skjønhedsland, paa hvis Himmel de
dirrende Luftspejlinger fremtonede, havde ret snevre
Grænser; det kunde derfor ikke undgaaes, at en vis
Grad af Ensformighed, der havde let ved at slaa over
i Maneer, maatte spores i Langes fortsatte
Forfatterskab, og at det i Tidens Løb stod Fare for at
fjerne sig fra det virkelige, haandgribelige Liv saa
meget, at Interessen for det maatte svækkes. Dette
gjælder mere eller mindre om Bøger som »Af Livet og
Naturen«, 1876, »Et Symposion« 1877, og »Nyt Liv«,
1879. Heraf havde Forfatteren selv dog neppe noget
Indtryk; i sin Families og sine Venners udvalgte Kreds
levede han sit lykkelige Digterliv, hævet over Dagens
materielle Krav ved sin heldige sociale Uafhængighed.
Han fortsatte ogsaa sin Produktion lige ind i sit
sidste Leveaar; samme Aar som han døde (1887, 25.
August) vare »Jagtselskabets Fortællinger« udkomme, i den
nærmest foregaaende Tid bl. A. »En Kjærlighedshistorie«
og »Sølvbrylluppet paa Højgaard«.

JOHANNES HELMS (S. 466) skrev 1883 sin friske, fornøjelige
Bog »Soldaterliv i Krig og Fred for en Menneskealder
siden« og samlede fem Aar senere et lille Bind
»Fortællinger og Digte, Sange og Viser«. Han betegner i
Indledningsdigtet sig selv kun som en lystig Student, der
»ikke fødtes med Digterpatent paa Vuggen« - »jeg aldrig
slog ind paa Problemers Debat, for mig var en Sang som en
Blomst i min Hat«. Bogens lyriske Indhold er ogsaa mest
Studentersange fra ældre eller yngre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free