Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Richardt - Carl Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vingaardshegnet har de hærget,
vore Druer har de bjerget,
vore Kilder har de kvalt!
Palme-Kæmpen har de dværget -
Sol, hvor skummelt har Du malt!
I Sammenhæng med denne sprogfornyende Evne staaer
Richardts højst priselige Tilbageholdenhed overfor
trivielle Rim og hans Færdighed i at overraske
med godt kjendte Ord i en Rimforbindelse, som Faa
eller Ingen før ham har tænkt paa (i et Foraarsdigt:
»Og Storken snart os gjæste vil, den kommer paa sin
Aarsdag - Skjærtorsdag!«; i et andet: »hvor der før
var nøgne Ribber, trindt det pibler nu og pipper«;
i et October-Billede: »de stakkels Asters, de er saa
falmede som salig Fasters aflagte Kappebaand og saa
forpjuskede som Bal-Kostumer rigtig morgensjuskede«).
I de lystige Digte - Studentersangene f. Ex. - morer
det ofte Richardt at sætte en uanet Record med Hensyn
til Rimkonstruktioner. Han synger om Opholdet i
Göteborg under Studentermødet 1869:
Saa drog vi forbi, hvor de To spænde Bælte
og brydes som vildene Dyr,
men vi havde travlt med at spænde os Telte
af Plaider og Paraply’r;
og snart i adskillige vaade Hold
vi supade Biskop med Maadehold;
trak saa
ombord ved det Lav Klokken tolv -
og ved Besøget i Drammen hedder det om Byen, at
»som Fønix den op af sin Aske foer, og det med et
skikkeligt Flaskefo’er«. Det næste Studentertog
gjorde kort Holdt paa en smaalandsk Landstation,
hvorom »Dagbogsbladets« Forfatter refererer:
Lille vakre Aneby,
Dig vi bør en Fane sy
for din Punsch og for dit lette,
saare nette Granely!
CARL ANDERSEN (S. 469-70) fortsatte efter 1870 sine
Smaahefter med »Genrebilleder« og udgav 1882 sin sidste
og største Fortælling »Over Skjær og Brænding«, der
ogsaa er hans betydeligste Digtning, bygget over det
islandske Natur- og Folkeliv, han kjendte baade fra
Barndomstiden og fra senere Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
