- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
532

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudolph Schmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krig, 1886 »Murmesterens Døtre og andre Fortællinger«,
1891 »Nye Haandtegninger«. Komposition og
Karakterskildring i disse Arbejder røbe en sikker
Haand og et agtpaagivende Øje, og de kunde have
fortjent en større Læsekreds, end der vistnok er
bleven dem til Del; men udover en ret snevert trukken
Grænse formaaede Rud. Schmidt sjelden eller aldrig at
vække Opmærksomhed, og heri er sikkert hans Mangel paa
fuld og fri Umiddelbarhed Skyld; selv i hans bedste
Ting kan der møde En noget Hengjemt og Kunstlet,
som vidner om, at han har manglet den sande Digters
unge Øjne til at se paa Livet med.

Fortællingen eller Novellen er ikke det eneste Felt
for Schmidts Prosa-Fremstilling. I forskjellige Bind
har han samlet en Række mest litterairhistoriske
Essays, der vidne om udstrakt Læsning og ofte fængsle
ved Tankedybde og sproglig Prægnans: 1878 »Sex
Foredrag«, 1882 »Buster og Masker« med Monografien
over Prosper Mérimée, 1884 »Ad egne Veje«, 1887
»Fra Liv og Litteratur« med Foredraget om Goethe og
Oehlenschläger; endvidere Foredragene om Grundtvig
og den tydske Orthodoxi og om Traditionens Betydning
(i Anledning af Ibsens »Gjengangere«).

Senere Digtsamlinger ere »Fortællinger paa Vers« 1886
(»Dronning Ingeborg«, »Alexander og Aristoteles«,
»Maleren og Hofdamerne« m. fl.) og »Tanker og
Toner« 1892, omspændende et Tidsrum af henved tyve
Aar. Schmidt havde den noget pretentieuse Skik, at
han, ligesom Goethe i sine Dagbøger, daterede alle
sine Arbejder; derved kunde et saadant Kuriosum
fremkomme, som at f. Ex. Digtet »Karl Magnus og
Roland« er betegnet April 1868 - Oktober 1889, som om
dets sexten ikke særlig dybsindige eller udarbejdede
Strofer havde været over tyve Aar om at naa frem til
Lysets Klarhed.

Af den nye Litteratur var Rud. Schmidt en afgjort
Modstander. Ved mangt et Hib i sine æsthetiske
Afhandlinger, ved mangt et Stik i anonyme Avisartikler
søgte han at komme den og dens Førere tillivs. Hvad
han overhovedet dømte om Kamptiden og Kampmaaden,
kan sees af hans Ord ved hans trofaste Ven Carl
Rosenbergs Død 1885:

Du kaldtes bort - i dette Nu,
da hundred Møller male Løgn
og ud den drysses, Døgn for Døgn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free