Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudolph Schmidt - Johannes Fibiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uterlig frækt og uden Blu;
da Nid og Nag gaa dagligt Bud
og Luften farves rød af Had,
mens Kaadhed rækker Tungen ud -
saa ganske lige glad!
Han var da ogsaa grundig hadet tilbage, og at dette
Had mest gav sig Form af Ringeagt og Overseen, var vel
næsten den Fremfærd, der var egnet til at krænke ham
paa bitreste Maade. Men som Modvægt mod al litterair
Gjenvordighed havde han den urokkelige Tro paa, at
han sad inde med den eneste sande Livsbetragtning,
og at hans Værker havde givet Tiden og Verden noget af
deres dybeste Indhold. Han kunde maaske undres over,
at den fulde Anerkjendelse, den store Oprejsning,
endnu stadig lod vente paa sig, men at den engang
vilde komme og omstraale hans Navn som et af Aandens
ypperste, derom nærede han ingen Tvivl - og i denne
Overbevisning døde han den 5. April 1899.
JOHANNES FIBIGER var selv meget klar over, at hans
poetiske Forfatterskab (S. 474) ikke havde havt nogen
Betydning for Litteraturen. »Da jeg havde sundet mig
noget paa dette,« siger han i sine efterladte
Erindringer, »fandt jeg, at jeg ogsaa helst burde
blive udenfor, idetmindste for det Første. Jeg
holdt derfor Møde med min Muse for at takke hende
for hendes hidtidige Omfavnelser, men at frabede
mig videre Besøg af hende.« Paa dette Tidspunkt var
Fibiger ifærd med at forlade sin Stilling i Haderslev
som Kollaborator ved den lærde Skole og Præst ved
Hospitalet. Han blev derfra forflyttet til Kjøbenhavn
som residerende Kapellan ved Garnisonskirken, kom
senere til Vallensved i Nærheden af Næstved og endte
paa Føde-Øen Falster, hvor han døde den 13. November
1897. - Religions-historiske Undersøgelser havde han
drevet i et Omfang og en Dybde som vel neppe nogen
Præst før eller efter ham. Fra Bibelens Hebraiske
og Græske var han gaaet til Østerlandets fjernere
Egne, lærte at læse og ved Granskning at forstaa
de persiske og indiske Religions-Skrifter, gik med
samme Ivrighed ind i den gammelnordiske Verden,
var fortrolig med Hieroglyfer som med Runer og havde
Boghylder fulde af sine omfangsrige Oversættelser og
Kommentarer, uden dog nogensinde at kunne tænke paa
deres Udgivelse. Hvad hans Digtning angaaer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
