Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Besvarelsen af den æsthetiske Prisopgave om den
historiske Roman, men vilde ikke navngives, fordi det
ikke var Guldmedaillen, der var tilfalden ham; denne
tilkæmpede han sig det følgende Aar med en Afhandling
om Skjæbnebegrebet i den antike Tragedie og tog 1864
Magistergraden i Æsthetik cum laude præcipua.
En forbausende let og mangesidig Tilegnelsesevne i
Forbindelse med en utrolig Arbejdsdygtighed førte i
saa kort Tid til saadanne videnskabelige Resultater og
bar ligeledes de følgende Aars Studier. De omfattede
Skjønlitteratur og Kritik i døde og levende Sprog
og trængte, med stærk personlig Grebethed hos den
Søgende, ind i Religionsfilosofiens Grubegange for
gjennem dem at naa »ud paa den anden Side« og frem
til Klarhed i Livsanskuelsen. Her fik især Spinoza og
Feuerbach stor Indflydelse paa Brandes. Hjemme var den
noble Fritænker H. Brøchner hans beundrede Lærer og
Forbillede (om end ikke i harmonisk Besindighed), og
hans Omgang vare højtbegavede Universitets-Samtidige
som Vilhelm Thomsen, Troels Lund, Fr. Nutzhorn,
A.C. Larsen, Jens Paludan-Müller og Julius Lange.
Særlig med denne var Venskabet intimt; Vidnesbyrd
herom er den Samling Breve fra Langes Ungdom, som
Brandes udgav 1898. Man skal vanskeligt kunne tænke
sig noget smukkere Billede af intellektuel Begejstring
og gjensidig belærende Tankeudvexling end disse to, i
deres Væsen saa forskjellige, men af brændende
Erkjendelsestrang lige besjælede Ynglinge, der gjorde
hinanden Rede for deres Indtryk af Kunstens
Skjønhedsfænomener, vandrende Side om Side som Platons
Disciple i Akademos’ Lund - paa Kristianshavns Vold
eller i fjernere Afstand fra det nordiske Athen.
For den Iagttager, der ikke kjendte den unge Hedspores
Temperament eller hans Udviklings tidligt betegnede
Retning og Maal, kunde det i Begyndelsen af hans
litteraire Bane se ud, som om hans Tanker nok kunde
falde i Traad med de anerkjendt gjældende eller
ialfald - i Betragtning af hans friske Talent og nye
Viden - kunde bøje disse efter sig paa en accomoderende
Maade, der ikke behøvede Overskjæringens bratte Brud.
Den første med Navn underskrevne litteraire Kritik
eller Anmeldelse, som G. Brandes lod fremkomme, stod at
læse i »Fædrelandet« 1865 og havde Fr. Paludan-Müllers
»Ungdomskilden« til Gjenstand. Han skrev derefter
æsthetiske Kritiker i den intelligente Hovedstads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
