Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øvrige Europas Udviklingsstadium. Udrustet med et
Arsenal af Angrebsvaaben til at løbe Storm mod den
mosgroede Fæstning og skyde Bresche i Fordommens
Murværk vendte han hjem og tog strax fat paa
Belejringsarbejdet, idet han indvarslede en Række
Forelæsninger, som skulde have til Emne at skildre
Hovedstrømningerne i det nittende Aarhundredes
Litteratur.
Den første Forelæsning fandt Sted den 3. Novbr. 1871
under en saa stor Tilstrømning, at man allerede
den følgende Foredragstime maatte ty til det store
Rus-Auditorium, som endda viste sig utilstrækkeligt,
saa at Tilhørerne sammenpakkedes helt ned ad
Gangen. Ikke siden Martensens Optræden i Slutningen
af Trediverne havde et Universitets-Katheder havt
et saadant Tilløb. Men Tiden var nu unægtelig
bleven en ganske anden. Medens den theologiske
Professor fortrinsvis talte til det dengang lille
Kjøbenhavns studerende Kredse og vakte en overvejende
videnskabelig Bevægelse, henvendte den æsthetiske
Privatdocent sig til den store Hovedstads hele
aandeligt interesserede Befolkning, Mænd som Kvinder,
og om hans Talerstol flokkedes da ogsaa »Jomfruer og
Studenter og Lieutenanter og Gubernangter,« som en
af hans Tilhørere og Tilhængere femogtyve Aar senere
har udtrykt sig.
Brandes begyndte sit Indledningsforedrag med en
captatio benevolentiæ: »Det er første Gang jeg taler
fra dette Sted, og jeg medbringer alle Uerfarenhedens
Mangler. Mine Evner og mine Kundskaber ere lige
ufuldkomne. Meget af hvad der herved kan støde Dem
vil, tænker jeg, blive rettet ved Tid og Øvelse.«
Men - tilføjer han saa - »med Hensyn til mine
Grundanskuelser, mine ledende Principer og Ideer
forlanger jeg ingen Overbærenhed som helst. Hvad der
i denne Henseende maatte støde Dem, vil ikke blive
forandret. Jeg anseer det for en Pligt og for en Ære
at hylde de Principer, til hvilke jeg bekjender mig,
Troen paa den frie Forsknings Ret og paa den frie
Tankes endelige Sejr.« - En rolig, af Situationens
historiske Alvor mindre bevæget Tilhører vilde
maaske med stille Indadvendthed have raisonneret:
Naar Forkynderen af en Grundanskuelse vedgaaer, at han
endnu har Mangler - endog alle Mangler - med Hensyn
til Erfaring, og Ufuldkommenheder med Hensyn til Evner
og Kundskaber, saa er den Mulighed jo ikke udelukket,
at den trods disse betænkelige Mangler erhvervede og
docerede Lære kan blive underkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
