- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
543

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Forvandlingens Lov, som forøget Erfarenhed,
skærpet Evne og voxende Kundskaber kan nødvendiggjøre.
En Grundanskuelse hører jo dog ikke til de saakaldte
medfødte Ideer; den erhverves ved Livserfaring og
Kundskabstilegnelse og kan modificeres ad samme Vej.

Forelæsningerne havde til Hensigt ved Hjælp af
en sammenlignende Litteraturbetragtning at vise,
hvorledes der efter Oplysningsideernes Sejr i det
attende Aarhundrede var fulgt en almindelig Reaktion
i det nittende, hvorledes de store Kulturlande atter
havde arbejdet sig ud af den og vare vendte tilbage
til Frisindets Tankegang, medens Danmark, isoleret
fra denne Emancipationsbevægelse, endnu levede under
Reaktionens Tegn. Ganske vist fremhævede Taleren,
at Reaktion i og for sig ikke er ensbetydende med
Tilbageskridt - »langtfra! tvertimod! en sand,
supplerende, korrigerende Reaktion er Fremskridt.«
Men en saadan Reaktion stagnerer ikke, den giver
efter nogen Tids Forløb atter Plads til Bevægelsens
Fortsættelse, hvorimod hos os Modstanden mod det
attende Aarhundrede vedvarer paa en sendrægtig,
treven Maade og ikke synes at ville tage nogen Ende;
Følgen heraf er, at »vor Litteratur er sunken sammen
i en Døs, der snart begynder at forundre os selv.«

Hvormeget eller hvorlidt den danske Digtning var
befængt med Reaktion i den første Halvdel af det
nittende Aarhundrede, saa er det dog ubestrideligt, at
den just i dette Tidsrum naaede sin højeste Blomstring
- sin »Guldalder«. Det kunde derfor ikke undgaaes, at
en Paavisning af dens Underlegenhed i Sammenligning
med den »europæiske« Udvikling maatte rokke ved
mange hævdvundne Anskuelser og vække Forargelse i
mere end een Henseende. Dette fandt da ogsaa Sted i
rigt Maal. Fra Forelæsningerne fløj revolutionaire
Stikord ud i videre Kredse, debatteredes med mere
Lidenskab end Indsigt og opflammede paa den ene Side
Modstanden mod den nye Lære, medens de paa den anden
Side hvervede Tilhængere for den og samlede dem til
en blindt troende og fanatisk agiterende Menighed.
Et af disse Stikord, der gik saa hurtigt og saalænge
fra Haand til Haand, at det blev som en blankslidt
Mønt, hvis Præg og Værdi ikke var til at kjende mere,
er allerede citeret ovenfor: »den frie Tanke«, hvis Ret
til at dømme i sidste Instans om Livsfænomenerne krævedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free