Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finder ved Tanken om at kunne sove under aaben
Himmel, det vil sige under den varme og pragtfulde
Stjernehimmel, og kunne tilbringe den svale Nat
med Dans, Spil og Sang i det Frie.« Har en Nation
saaledes dannet sig et lokalt Ideal af Menneskevæsen,
Velvære og Lykke, vil den fra det udlede et helt
stort Indbegreb af Pligter og Dyder og betragte dem
som almengyldige. »Hjemmet holder f. Ex. Familien
sammen, følgelig priser den Nation, som har »Hjem«,
Familielivet fremfor Alt og laster Sydboerne, fordi
Familielivet hos dem ikke spiller samme Rolle. Et
Ord som »Arne« faaer en Ærværdighed, som det aldrig
kunde faae under Troperne, Ordet »huslig« kommer til
at betegne Kvindens højeste Dyd og strengeste Pligt,
og denne Race vil mindst af Alt lade sig sige, at alle
disse dens store Idealer, Hjemmet, Hyggeligheden,
Husligheden, Familielivet, lade sig udlede af
en eneste grumme simpel, grumme lav klimatisk
Nødvendighed, Nødvendigheden af kunstig Varme. Uden
kunstig Varme, i Sollysets fulde Pragt vise alle hine
skjønne Idealer, Pligter og Dyder sig - ikke usande,
men relative«. Dette Blik for Relativiteten er dog
ikke det, hvormed Forelæsningsrækken selv beskuer
Fænomenerne; Dommen er som oftest meget absolut,
Fremskridt stilles mod Reaktion, Tanken mod Troen
som Hvidt mod Sort. Den frie Menneskelighed staaer
glorieomstraalet paa den ene Side af Afgrunden -
paa den anden Side den ideforladte Fordummelse
i haabløst Mørke. Om en Kritik af Mme de Staéls
»Delphine« dømmes der f. Ex. saaledes: »Store Ord,
men de samme store Ord som Fremtiden bestandig maa
høre af den tandløse Fortid, hvis svære Skyts altid
er ladet til Mundingen med Orthodoxiens vaade Krudt
og Bornerthedens Papirkugler.«
Det var Ytringer som de her citerede, der nok saa
meget som Forelæsningens ærligt udtalte Tendens satte
ondt Blod i den ældre Lejr og vakte vild Begejstring
i den yngre, saa at de tidt og ofte tørnede sammen
i lidenskabelig Debat, baade offentlig i Bladene og
privat i det daglige Samkvem Mand og Mand imellem
- og Mand og Kvinde imellem, thi ikke mindst
hos Damerne vandt Frigjørelsens Evangelium stort
Tilhæng (Brandes havde 1869 oversat Mills »Kvindernes
Underkuelse«). Mangel paa fuld Forstaaelse saavelsom
mer eller mindre forsætlig Misforstaaelse fandtes
paa begge Sider, og da Striden ikke, som i 1830,
drejede sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
