Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og England, da det jo er naturligt, at vi, om ikke
af andre, dog af rent existentielle Grunde nærmest
maa sympathisere med disse Lande.«
Endnu et Træk af den polemiske Bevægelse, som Brandes’
Fremtræden vakte, maa berøres, fordi Skildringen af
den vilde være ufuldstændig uden det. I Antikritiken
udtaler Brandes, at hans Forfattervirksomhed maa
forekomme mere kosmopolitisk end national; hans
Modstandere have derfor valgt den Fremgangsmaade
at maale ham med et Maal, der ikke svarer til hans
Ejendommelighed, og at bruge Ukvemsord, fordi han
ikke svarede til Maalet. Med andre Ord: man har ladet
ham høre, at han er Jøde. At dette i Løbet af de
hidsige Kampaar mere end eengang er skeet paa en raa
eller ialfald taktløs Maade, kan neppe bestrides,
men en Polemiker, der forudsætter en ret haard
Hud hos sine Modstandere, bør ikke selv være for
ømskindet. Hertil kommer, ar just den nye kritiske
Methodes Betoning af Raceforskjellens Betydning for
Individets Aandsliv berettiger, ja opfordrer til
reciprok Anvendelse. Brandes har i sin Karakteristik
af Goldschmidt (»Kritiker og Portraiter«) ladet
dette Moment komme til sin Ret, hvor han udtaler,
»at den moderne Jøde i vor europæiske Civilisation
har den uvurderlige Fordel, at han under Kontrasten og
Brydningen mellem den romanske og den gothogermaniske
Natur og Kultur som Semit staaer paa et archimedisk
Punkt udenfor begge disse ariske Stammers medfødte
Begrænsning«, men at han paa samme Tid, »saasnart
som hans Natur begynder at tale, føler sig som det
sorte Faar i Flokken, uden samme Religion, uden samme
Temperament som det Folk, midt i hvilket han boer,
uden Fællesskab med det i de Anskuelser, som følge af
Temperamentet, og uden at fornemme samme Forfædres
Aand røre sig i sig.« Om dette Punkt forekommer
der da i Ax.s lille Skrift følgende Bemærkninger:
»Dr. B. har oftere beklaget sig over, at man har gjort
Hentydninger til ham som Jøde. Jeg forstaaer ikke ret
denne Beklagelse. Der kan jo fornuftigvis ikke godt
være Tale om nutildags heri at se et konfessionelt
nedsættende Tillægsord, saameget mindre som jeg
oprigtig maa tilstaa, at den overvejende Del af
Nutidens dannede Mænd, udenfor Theologernes Klasse,
forekommer mig at staa Jødedommen langt nærmere end
den orthodoxe Kristendom. Men sin Nationalitet kan
man ikke fornægte, ligesaalidt som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
