Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, men fik den
ikke. Krænket herover tog han til London for at
bryde sig Vej under større Forhold og opholdt sig
her under de krigerske Begivenheder 1870—71. Han
fortæller om denne Episode mange Aar efter: »Jeg var
kommen hjem fra London i Slutningen af Septbr. 71 —
havde sovet i Høvlspaaner hos en dansk Snedkersvend,
min Fører og Raadgiver i Kæmpebyen; jeg havde omsider
faaet solgt et Marinebillede til en engelsk Lord —
og var fast overtydet om, at Verden og Fremtiden
nu tilhørte mig. Samtidig var jeg ligesaa sikker
paa, at det europæiske Bourgeoisies sidste Time var
slaaet. Jeg havde seet et Stykke af Verden — udenfor
Kjøbenhavns Volde, havde færdedes blandt Arbejderne
langs Newcastles Kaier og ved Themsens Dokker; og i
Soho-Square, paa de billige Spisekvarterer, havde jeg
delt mangen Ragout med franske Kommunard-Flygtninge —
jeg var! moden til at skrive »Engelske Socialister«,
»King Mob«, »Paa Satory’s Sletter«.«
Fra London havde Drachmann sendt »Dagbladet« nogle
Korrespondancer, og i Kjøbenhavn, hvor han ved
Inspekteurens Velvillie kom til at bebo et ledigt
Alumnus-Værelse paa Borchs Kollegium, skrev han
til »Nyt dansk Maanedsskrift« de ovenfor nævnte
Artikler om dansk Malerkunst samt nogle engelske
Rejsebilleder. Den altid agtpaagivende Georg
Brandes lagde Mærke til denne Produktion og opsøgte
Forfatteren. Vi hidsætte dennes egen Beretning om
dette første Møde: »En Dag traadte en ung Mand ind
til mig paa Borchs Kollegium; han vilde komplimentere
mig for mine Artikler om dansk Sømaleri. Jeg følte
mig meget smigret, var betydelig forlegen og meget
glad. Vi kom i Samtale; det vil sige, han talte. Og
hvor han talte! Og alt det, han vakte frem i mig! Det
varede ved — i Stuen, ud paa Gaden, langs Voldene,
hele Kjøbenhavn rundt — det Kjøbenhavn, som han
aandeligt vilde udfri fra de Nationalliberales
Formynderskab over hele Linien — en Kampagne, hvortil
han hvervede unge Kræfter. Han var nylig hjemkommen
fra et Ophold i Frankrig og Italien, havde været meget
syg, var endnu bleg — Rekonvalescentens Bleghed, der
bærer Bud om et nyvaagnet Liv, nye Syner, Appetit paa
Arbejdet og paa Kamp. . . . Han vilde have Krig og
han fik Krig; og han fik til at begynde med mig. Da
vi omsider skiltes, spurgte han — henkastet — om jeg
ellers havde Noget under Arbejde. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
