Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skipperen her er ligesaa tillavet som mange af
de Sømænd og Fiskere, der optræde i de senere
Fortællinger, og hvis »Façon« kun daarligt afspejler
den danske Almuesmands jevne Væsen. Ogsaa den senere
tidt benyttede Landsknægt-Type fremtræder allerede
i denne første Samling med en frisk og frejdig Vise,
der tillige er mærkelig ved, at den for første Gang
viser os Drachmann som den selvstændigt formende
musikalske Rythmiker, vi senere gjenfinde i stadig
Udvikling. De øvrige Digtes Metrik er saa nogenlunde
den kjendte, om end behandlet med en vis demonstrativ
Flothed; et enkelt, »Kom, muntre Gutter«, røber en
let forklarlig Paavirkning af engelsk Sangpoesi. Som
de nu ere, disse Digte, af Indhold og Form, sendes
de ud i Verden som en Protest imod og Frigjørelse
fra den akademiske Poesi:
Jeg syntes, der var nok af
de pæne Børn i Verden,
de stille, forpryglede Drenge
med gammelmandsagtig Færden.
Jeg syntes, der var Trang til
lidt mere Liv og Varme,
lidt Hidsighed i Blodet
og muskelspændte Arme.
Nuvel, fra Stuens Vægge
jeg slipper et Kuld af Drenge,
som aldrig fik af Stokken
og aldrig lod Ho’det hænge.
Det kniber maaske med Lektien,
der skulde maaske »gaaes efter«; —
jeg stoler ikke paa »Lektien«,
jeg stoler paa Drengenes Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
