Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adskillige gode Sø- og Fiskerbilleder indeholder denne
Samling (»Fra Klitten«, »En Strandvasker« o. fl.);
ogsaa Snedkersvenden fra Sandets Regioner optræder
her med et Par nye Viser - han har drømt en Nat,
at han var bleven gift med sin Kristine, at de fik
en Bunke Børn, at det gik tilbage med Fortjenesten,
at Armod og Slid blev deres Fremtidslod, og derfor -
Kjære Kristine, se her er din Ring;
man skal agte paa Vink, selv i Drømme.
Om der er Sandhed i disse her’ Ting,
som jeg skrev, det maa selv Du bedømme;
tænk Dig kuns om: Du er rund nu og frisk,
glad over Livet og let som en Fisk,
Du er en Knop paa min Ære!
Menhvorlænge? - betænk det, Du Kjære.
Kjære Kristine, lad heller os strax
sige Stop, medens Legen er lystig;
der er vel Folk af den barkede Slags,
som kan slide og dog være trøstig,
der er vel Folk af den taalsomme Art -
men jeg maa leve og leve med Fart,
synge saa Værkstedet runger
og ej sulte med Mutter og Unger.
Samlingens dybeste Digt »Med høj Horizont« er dens
Epilog - et Opgjør med Noget i Fortid, en Bebudelse
af Noget i Fremtid:
Saa flyv da frejdig fra Skrænten ud
I, mine dæmpede Sange!
Jer Herre og Mester han bærer sit Skrud
baade paa Ret og paa Vrange;
flyv kun, vær ikke bange !
De Godtfolk, I nu skal færdes iblandt,
de kjendte dog ogsaa, mens Tiderne randt,
til Stænk og til Støv paa Kjolen.
Hist blødte Regnen, her brændte Solen,
saa gjorde Skrædderen Ret til Vrang -
men at være sin Kappe og være sin Sang
bekjendt som den er: det er ærlig Trang.
Fortæl dem Alle, hvorhen I gaaer,
I, mine dæmpede Toner!
at Lykken at synge med ensomme Kaar,
ja selv med Forladthed forsoner;
flyv kun, I dæmpede Toner!
Og spørger Jer Nogen saa superklog,
hvorfor I da netop vil dæmpe Jert Sprog,
naar Lykken dog ligger i Sangen,
saa svar ham ikke, men peg paa Vrangen!
Kjender han Livet, han vil Jer forstaa. -
Og at synge for Alle og fattes af Faa,
det er netop Lykken, som Sangen kan naa.
Efter Udgivelsen af de »Dæmpede Melodier« rejste Drachmann
udenlands og tilbragte Vinteren 1875-76 i München. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
