Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybere Indblik i Schandorphs Sind under denne
Brydning mellem Trangen til at bruge de poetiske
Evner og Tvivlen om deres Tilstrækkelighed yder Digtet
»Disjecta membra poetæ«:
Ja, hvis Du var en Hest af Geni,
saa vilde Du slaa til Skaglerne,
at ud af den gamle knagende Vogn,
Boltene fløj og Naglerne.
Nu chikanerer Du Kudsken lidt,
som sidder paa Bukken og dvasker,
naar ved geniale Sidespræt
hans Slummer Du overrasker.
Du trækker ellers ærligt dit Læs,
som Fragtmandens andre Krikker,
Du trænger jo haardt til den Skofte Brød,
som Staldkarlen til Dig stikker.
Om Aftenen først, naar Du kommer i Stald,
begynder Geniet at rase,
da føler Du Dig som Kvartblodshest,
da vil Du Spilbommen mase.
Da sparker Du ud af Hjertenslyst
saavel efter Kirken som Staten,
og vilde saa gjerne bide og slaa
hele Filister-Etaten.
Ak, det var just det Fjerdedelsblod,
der Dig dine Kvaler beredte;
det er usaligt at eje kun
»disjecta membra poetæ.«
Det af Digtene, som mest ligner den senere Schandorph,
er »Etatsraaden gaaer i Byen«. Fr. Pal.-Müller læste
det i »Nyt dansk Maanedsskrift« og udtalte sig
anerkjendende om det til Forfatteren; han fandt,
at der var Personlighed i det, og opfordrede til
Fortsættelse i denne Retning.
1876 samlede Schandorph fem tidligere skrevne
Fortællinger og Skizzer under Fællestitlen »Fra
Provinsen«. Han var selv Provinsbarn - Ringstedianer
- og havde ligeledes under Sommeropholdene hos sin
Ven Redakteur Chr. Jørgensen i Nykjøbing p. F. og hos
Godsforvalteren paa Giesegaard havt Lejlighed til at
studere Kjøbstadsbefolkningen, Landalmuen og
Herregaardslivet. Fortællingerne ere af ulige Værd.
»Mit sidste Skoleaar« bærer endnu stærke Spor af
Forfatterens tidligere Arbejden i den romantiske
Digtnings Tjeneste; til Gjengjæld er »Et Oprør« en
Studie i hollandsk Maneer med burleske Fremstillinger
af Spidsborgere og alskens forkrøblede Existenser,
lavkomiske Gadebilleder, som Forfatteren vist har
havt mere Morskab af at skrive, end hans Publikum har
af at læse dem. Ud mod et Forfatterskab af større
Betydning pege de to Fortællinger »En exileret
Students Hændelser« og »En Enkestand«, den første med
sin rousseauske Anbefaling af Landlivets Naturlighed
og Sundhed som Redning ud af Kulturlivets Misere, den
anden med den psykologiske Uddybning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
