- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
593

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ethiske Holdningsløshed, Modsætningen mellem
Intelligens og Karakter, satirisk tugtet i »Adam
Homo« og senere fremstillet i Turgenjews Rudin-Type,
kom i denne politiske og litteraire Overgangstid med
dens stærkt udviklede rhetoriske Fraseologi paa Moden
igjen. Bogens Hovedfigur, Huslæreren cand. phil. Karl
Albrecht, hører til denne Kategori. Under sit Ophold
hos Grev Egernskjold, hvor han er Informator for
Stamherren, foraarsager han adskillig Ravage ved sine
Talenter og sine Meninger, henriver baade Grevinden
og den unge Komtesse ved sine Digte, sin Sang, sit
kjække Frisind og sin titaniske Trods, saa de begge
betages erotisk af hans blændende Personlighed,
indtil det i rette Øjeblik gaaer op for dem, at
den ogsaa kun er Blændværk, attrapmæssig Hulhed
og Tomhed. Blandt de mandlige Omgivelser vækker
Kandidatens Optræden nærmest Indignation. De adelige
Personer ere for Størstedelen stillede under en altfor
grel Komiks Belysning, og det gejstlige Element,
Pastor Jespersen, hensættes overvejende i burleske
Farcesituationer. Bedst gjengiven, fordi den komiske
Beherskelse her er større, er Karlekamrets Befolkning,
Poul Kudsk og Staldkarlen Rasmus. - Fortællingen
var anlagt paa at skildre æsthetisk Overfladiskhed i
Halvtredserne; den er ved sine sneversynede Billeder
af Adel og Embedsstand uforvarende kommen til at
belyse æsthetisk Bornerthed i Halvfjerdserne.

Nogle tidligere trykte Ting samlede Schandorph 1879
under Titlen »Fem Fortællinger«. Den største er
»Kagepigen«, i hvilken enkelte romantiske Rudimenter
endnu minde om Forfatterens poetiske Fortid, medens
realistiske Udmalinger ved deres Styrke og Klarhed
røbe hans Fremskridt paa den nybetraadte Vej. Paa
Bondeskildringens Omraade befinde vi os i
Fortællingerne »Hvordan han fik hende« og »Et
Levnetsløb, fortalt paa Kirkegaarden«; deres
Paalidelighed maa betragtes som litterairt acceptabel,
skjøndt Et og Andet forekommer konstrueret; har
tidligere Tiders Idealisme fjernet sig fra
Virkeligheden i een Retning - opad (Chr. Winthers
Træsnit f. Ex.), saa fjerner Realismen i den nye Tid
sig fra den i en anden Retning - nedad. Fortællingen
»En fattig Drengs Ungdomseventyr« følger næsten Skridt
for Skridt Redakteur Chr. Jørgensens (»Loll.-Falsters
Stiftstidende«) Livsløb, saaledes som hans yngre Ven
Schandorph har fortalt det i sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free