Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph - Kaalund og Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Soldat. Men efter Krigen venter der ham en ny Fiasco,
da han vil optræde som Folkedigter i de radikale og
socialistiske Lag, han søger Omgang med. Han vender
da Fædrelandet Ryggen og drager i Selskab med nogle
forsorne og halvtforlorne Existenser samt sin
Ungdomselskede, der imidlertid er bleven Mejerske,
til Sydamerika, for at grundlægge et republikansk
Utopien, hvorfra Danmark i Tidens Løb skal forsynes
med nye Kræfter og ungt Blod. Digtningens hele
Tankegang er ligesaa umoden, som dens Samfundspolemik
er overfladisk; dertil kommer, at Handlingsgangen
medfører en bøllemæssig Jargon, som man hurtig
trættes ved gjennem Udtryk som »han havde gjerne
slaaet ham i Synet«, »man trænger til i Bordet Slag
at slaa«, »jeg slog min Tyran paa Kassen«, »Du skriver
Viser, der er rigtig Slag i«, »det Slag franeden af -
det sla’er De godt«, »men hvorfor sla’er De inte hvad
jeg kalder et rigtig Slag og la’er det klinge ud i
hele Publikum med et Rabalder« o. s. v.
Aaret 1879 blev et Kampaar i vor Litteratur. Janus-Templet
stod paa vid Gab, og Guden med de to Ansigter skuede
betænksomt tilbage mod Fortiden og ud i Fremtiden.
Arenaen for den første Kamp-Episode var Ugebladet
»Nær og Fjern«, i hvilket H.V. Kaalund den 9. Marts
offentliggjorde sit Digt »Brændende Spørgsmaal«.
Det er Indignationen, der her - som saa ofte før -
har skabt Vers, og tilmed ypperlige Vers, der strax
i første Strofe sikkert anslaa den Stemning, ud af
hvilken Digteren taler:
Lakker det mod Nedgang? Ganger det paa Hæld?
Er der Sværdtid og Ulvtid ivente?
Eller sprudler nu iblandt os de livsfriske Væld,
hvorfra vi skal Foryngelsen hente?
I Dybet under Muldet skal jo Kilderne gaa
i mægtige Aarer, som endnu Ingen saae.
Er man stødt paa en slig under Lagene?
Eller venter man det først - en af Dagene?
Digteren kaster Blikket ud over Tiden, seer den
Raahed, hvormed den Stærkeres Magt træder Retten
under Fødder, hører den lidende Menneskeheds Suk
gjennem Larmen, aner det optrækkende Uvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
