Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund og Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den tilkastede Handske blev optagen af Schandorph, der
allerede i det næste Numer af Ugebladet mødte med Digtet
»Til min gamle Ven H.V. Kaalund.« Som en af dem, Angrebet
har været rettet imod, melder han sig »med aaben Bringe«,
for at tage til Gjenmæle, men først yder han sin
Modstander en varm Hyldest baade som Digter og som
Menneske: »Som dunhaget Knøs har jeg elsket din Sang,
jeg hylder Dig som Mester i den rythmiske Klang« -
»Hvor elsker jeg Dig, Kjære, naar, saa ung og saa sund,
Du lader sprudle ud af dit ædle Hjertes Grund dine
Vaarsanges dirrende Triller«, og - »om muligt endnu mer
end din skjønne Poesi har jeg elsket Dig selv.« Men
hvad Schandorph ikke kan bifalde hos sin Ven, det er
hans Filosofi - »oprigtig talt, den stemmer mig for
Brystet«, og han imødegaaer i velformede Vers
adskillige af Kaalunds polemiske Paastande:
Du seer Dig vred paa Tiden. I Fugleperspektiv
med nogle Streger ridser Du dens Stræben og Liv
og dømmer kategorisk og fyndigt.
Har Du gransket dette Liv, hvor dets Kilder vælde frem,
i de store Verdenssprog, i Kulturens Fødehjem,
da Du taler saa stærkt og saa myndigt? . . .
Paa Kaos og Titaner er Du vred i din Sang.
Mon ikke ud fra dem dine Kosmosguder sprang?
Men naar disse blive »Ordensbanditer«,
saa stiger der nye fra det store Moderskjød,
hvor tusind Spirer længes mod Livssolens Glød,
thi Livet dyrker ikke Abderiter . . .
Vi mangle Tro - saa siger Du. Hvad troer Du da paa?
Mon ej, min gamle Ven! Du snart gik istaa,
hvis man prøved Dig rigtig kateketisk?
Du har sagt, Du er Hedning, »men rigtignok en from«,
Gud veed - der er vistnok de Dogmer, hvorom
din Mening vil befindes hæretisk.
Og vil Du citere din egen Poesi
og erklære: »Jeg aner en evig Harmoni
fra Støvet til de yderste Sole« -
ja, saa har jeg den samme, lidt ubestemte Tro,
saa blive vi jo enige, saa høre vi To
til den samme theologiske Skole.
Jeg troer paa Naturens uendelige Kraft,
paa Livstræets evige, spiresvangre Saft,
hvorfra der vælder Former frem i Trængsel.
Slægter fødes og dø; men jeg veed,med hver ny
voxer Helte frem, som kæmpe for Aandens Adelsry
mod Bornerthedens Raab paa Bolt og Fængsel.
Hvad enten nu de svinger et Plekter af Guld,
tyde Stjerner paa Himlen eller Lag under Muld,
granske Tankens eller Jordklodens Zoner,
er de alle Soldater i Befrielsens Kor,
der svinger Lysets Fakkel saa højt over Jord,
trods Bismarck og hans kruppske Kanoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
