- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
604

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund og Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- Den moderlige Isis med de tusinde Bryster
og den yppige Lotusblomst i sin Haand
har Forraadnelsen til Søster,
giver ej vor Aand
det Svar, som frelser og trøster!
Skarabæen, der ruller mellem sine Ben
Solkuglen - ja selv den store Osiris:
Solguden selv er saa kold som en Sten.
Kun han, der har givet vort Øje en Iris,
der trækker sig sammen for altformeget Lys,
kan løse os Gaaden og frelse fra det Gys,
der gaaer gjennem Livet
og sukker gjennem os, som gjennem Sivet.

Du spørger, hvad jeg troer paa? Nuvel, det maa ud:
paa Frihedens Sejr, men gjennem Personen -
paa den største, som vandtes igjennem Tornekronen -
paa de ti Mosebud -
og paa ham, som kun kan læge denne Verdens dybe Brud:
Den almægtige Gud,
som hverken Prometheus, Dr. Faust eller Fanden,
endsige nogen Anden
ved Hjælp af den Praas, man kalder Menneskeforstanden,
har stødt eller støder fra Tronen!

Ugedagen efter at dette Kaalunds omfangsrige Digt
havde seet Lyset mødte Schandorph frem med sit Svar:
»Livets Ret, Gjenmæle til Digteren H.V. Kaalund.«
I lette og kvikke Vers fremsætter Schandorph sin ars
poetica. Dens første Artikel er: Emancipation fra de
gamle Former; den anden synes at gjøre Valget af
Emner til det egenlige Skjelnemærke mellem Idealitet
og Realitet:

- Jeg fordrer kun et Billed,
som er sundt og ærligt seet;
Billedets Realitet
er kun det, som jeg har villet.
Jeg har kun bekæmpet dette
Skolevrøvl, der vil befale
Digterne at se og male
efter en dogmatisk Regel,
enten den som Etikette
bærer »Heiberg« eller »Hegel«.
Derfor har jeg ærlig stræbt
- ofte uden Held, desværre! -
efter rent at udespærre
Mindet om enhver Recept,
hvorpaa mit Studenterho’de
for en Snes Aar siden tro’de.
Jeg har raabt: Ud i Terrainet!
Sluk Studerelampens Lue!
ud i Mosen, ud i Vænget!
Greve- og Grossererstue,
Huggehus og Karlekammer,
Heste-, Kostald, Lade, Lo,
Table d’hôte og Bondekro -
det er ligemeget, hvor
Staffeliet op Du slaaer,
naar der blot et Livslys flammer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free