Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech og det litt. Venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opgave at forsvare den mod Realismens Anfald, kom han
i den yngre Slægts Øjne til at staa som den, der i sin
Egenskab af Theatercensor holdt Nationalscenen lukket
for al nyere Paavirkning. En Begivenhed af ganske
ejendommelig Art æggede til det Yderste de iforvejen
stærkt ophidsede Sind.
Under 1. April 1879 afgav Censor til Theaterchefen
sin Er-klæring over Bjørnstjerne Bjørnsons Skuespil
»Leonarda«. Paa fire tætskrevne Kvartsider gjennemgik
han Stykkets Handling Akt for Akt paa en noget
raillerende Maade, der viste, at han hverken
sympathiserede med dets Ide eller med dens Udførelse,
og han endte sin Censur med den Erklæring, at han »for
sin Del ikke kunde anbefale »Leonarda« til Antagelse«,
dog uden at nedlægge sit Censor-Veto mod denne, altsaa
uden at appellere til Kultusministeriet som sidste
Instans i en saadan Divergens. I Analysen af anden Akt
refereres Scenegangen: Leonarda, den i Smaabyen
missliebige Dame, besøger Bispen, hvis Brodersøn
Hagbart har forlovet sig med Leonardas Søsterdatter
Aagaat. Bispen har accepteret Forlovelsen, men i et
Brev underrettet Fru Leonarda om, at der ikke derved
kunde etableres nogen Omgang mellem hende og
Bispegaarden. Dette fornærmende Brev har i Mellemtiden
Aagaat uforvarende faaet at læse og stormer indigneret
op til Bispen, hvis Samtale med Leonarda hendes
lidenskabelige Mellemkomst afbryder. Herom hedder det
saa videre i Molbechs Censur: »Hun vil ikke »sælge sin
Plejemoder for at komme ind i Familien«, og da Hagbart
i det Samme kommer tilbage fra sin Tour og ikke synes
hende at tage ivrigt nok Parti for den Forurettede,
saa udbryder hun: »Hans Opførsel er til større Skam
end min; thi det er ikke mig, han elsker!« Efter denne
for Vedkommende ikke mindre end for Tilskuerne højst
overraskende Oplysning forlader Bispen og Hagbart
Scenen, og Aagaat vender sig grædende til Tanten med
følgende Tilbud: »Ved Gud, Tante, elsker Du ham, saa
tag ham!« - Bum! siger man uvilkaarlig ved sig selv
efter denne dramatiske Vending, der kommer ligesaa
uventet som et pludseligt Kanonskud!«
Et halvt Aar efter denne Censurs Afgivelse befalede
Kultusminister Fischer Theaterchefen at offentliggjøre
den i »Berlingske Tidende« (3. Oktbr. 79) - en højst
usædvanlig Fremgangsmaade, et enestaaende Brud paa det
Tillidsforhold, der maa forudsættes at bestaa mellem
Theaterbestyrelse og Censor, hvis denne skal kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
