- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
608

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech og det litt. Venstre - Carl Ploug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afgive sit Skjøn i Tryghed og uden at paavirkes
af Bihensyn. Til et saadant Forræderi maatte der
foreligge vægtige Grunde, og disse kjendtes da
ogsaa af de Indviede saa fuldstændigt, at de endog
fandt Vej til Pressen. En kvindelig Forfatter, som
glædede sig ved Kultusministerens særlige Protektion,
havde gjentagne Gange faaet sine umulige Skuespil
refuseret af Theatret; et af dem, »Helene, Skuespil
i fire Handlinger af M. v. Lund« (o: ifølge »Dansk
Bogfortegnelse« Fru M. Thomsen), udgav hun paa eget
Forlag, indledet med en Fortale, der beskyldte Molbech
for at have benyttet sit Kjendskab til Manuskriptet
ti) deraf at stjæle Repliker og Situationer til Brug
for »Ambrosius«. Censor anlagde paa Embedsvegne Sag
mod den begrebsforvirrede Forfatterinde og vandt den
selvfølgelig - men tabte for bestandig sin Ministers
Bevaagenhed. Da nu Bjørnson (dengang; thi Forholdet var
ikke uden Omskiftelighed baade til venstre og højre Side)
var det litteraire Venstres enfant gâté - det var ved en
Fest til hans Ære at den politiske Alliance grundlagdes
- og da Fischer i flere Henseender havde gjort Partiets
Sag til sin, blev »Leonardas« Censor Ofret for disse
sælsomt kombinerede Omstændigheder. Et Indignationens
Raab hævede sig mod hans Kritik, dens »Bum!« gjentoges
saa hyppigt og saa højt, at det lød som en hel Kanonade,
og det paatænktes et Øjeblik at lade den offentlige Mening
manifestere sig ved en Udpibning af »Ambrosius«. I
Kristiania kom denne Plan til Udførelse: Bjørnsons
Landsmænd hævnede den ham tilføjede Forsmædelse ved et
eklatant Theaterspektakel imod Molbechs Stykke. I
Kjøbenhavn oppebiede man en snart forestaaende bekvem
Lejlighed, nemlig Førsteopførelsen af »Faraos Ring«,
den 25. Oktober. Under Spillet blev der talt med og
leet højt fra den organiserede Oppositions Side, i
Mellemakterne kæmpedes der imellem Hyssere og
Klappere, og efter Stykkets Slutning opførtes en
veldirigeret Pibekoncert, der først standsedes af
Gongongens advarende Drøn. Koncerten fornyedes de
følgende Opførelsesaftener, Huset udsolgtes til
dobbelte Priser - og Forfatteren tjente fyldige
Procenter.

Faa Dage efter, den 1. Novbr., fejredes Carl Plougs
5Oaarige Studenterjubilæum med stor Højtidelighed.
Der var stiftet et Legat, som skulde bære hans Navn,
i Studenterforeningen blev hans Buste afsløret og
bekransedes af en Deputation fra Lund, og efter
Festmaaltidet paa Skydebanen bragte Studenterne
Jubilaren et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free