- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
609

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fakkeltog. Det var en rig og varm Hyldest, men under
de givne Forhold kunde Mislyd selvfølgelig ikke
undgaaes, og navnlig fremhævede Oppositionspressen
hoverende, at de islandske Studenter havde holdt sig
tilbage fra Deltagelse i Festlighederne. Ploug var
vel den Mand, der var Gjenstand for det litteraire
Venstres hidsigste Had, og ikke uden Grund. Han
kjendte jo ikke til Forbehold, naar han tog Bladet
fra Munden, og hans Kritik udtalte sig i absolute
Kategorier. Men med denne Myndighed forenedes ikke en
tilsvarende Kyndighed. Han var ikke meget bevandret
i fremmed Digtning og Litteraturhistorie, manglede
derfor Overblikket og den Relativitet i Dommen, som
det afføder. Af Selvsyn kjendte han intet til det
Europa, der ligger udenfor Skandinavien. I Sverige og
Norge var han bevandret ud og ind, men Syd og Vest
for Danmark havde han aldrig sat sin Fod. Det var
derfor begribeligt, at hans autoritaire Optræden imod
europæisk Paavirkning ganske særlig maatte irritere
den yngre Slægt og ophidse den til i ham kun at
se den sneversynede, forfølgelseslystne Tyran, med
Forglemmelse af den Frihedskamp, han i vanskelige
Tider og under farefulde Forhold frygtløst havde
været Fører for.

I December 1879 skrev Ploug i »Fædrelandet« et Par
Anmeldelser af den nye Skoles seneste Arbejder.
Den første, som har Schandorphs »Unge Dage« til
Gjenstand, indledes med nogle almindelige
Bemærkninger om Realisme og Romantik. Ploug gjør
opmærksom paa, at Realismen ikke er noget nyt
Fænomen i vor Litteratur, og nævner Heiberg og Hertz,
Hostrup og Bøgh, Blicher og Goldschmidt som Forfattere,
der have hentet deres Emner fra Virkelighedens og
Samtidens Liv. Men om denne ældre Realisme gjælder det,
at det var den poetiske Sandhed i Virkeligheden, den
søgte. »Den har ingenlunde blot søgt eller seet det
absolut Skjønne og Gode, det Ædle og Ophøjede, det
Lykkelige og Glade, det Rene og Uskyldige, det Fine og
Fornemme; den har ogsaa havt Øje for det Hæslige og Onde,
det Egennyttige og det Lave, for Ulykke og Svaghed, for
Last og Brøde, for Fattigdom og Usselhed; men den har
betragtet det Altsammen fra det samme Synspunkt, nemlig
fra Troen paa, at Menneskets Bestemmelse er at skride
frem mod et Fuldkommenhedens Maal, som det her paa Jorden
ikke kan naa, men som det i et Liv efter dette skal
skride videre frem imod. Fra dette Maal, som man kalder
Idealet, har den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free