Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lader dette sig uden Vanskelighed praktisere.
Fuldmægtig Repholt træffer paa en Rejse tilfældigvis
den ham ganske ubekjendte Frøken Florizel og forfører
hende strax, da den ellers ulastelige unge Pige
tilfældigvis netop den Dag er oplagt til det
Eventyrlige. Aar og Dag efter kommer han i det
Tilfælde at besøge sin Ven Godsejer Neergaard, og
da Samtalen tilfældigvis drejer ind paa de erotiske
Erfaringers Spor, fortæller han denne sit pikante
Rejseeventyr uden at ane, at Neergaard netop - man
fristes næsten til ogsaa her at sige: tilfældigvis
- er gift med Florizel. Efter at Tilfældigheden
saaledes med megen Travlhed har lagt Alt tilrette
paa bedste Maade, kan den unde sig Ro og i stille
Væxt udfolde den skjønne Blomst, som kaldes den
dramatiske Nødvendighed: Florizels Afvisning af den
frække Forførers nye Tilnærmelse og den ved hans
Aabenmundethed præparerede Neergaards Opdagelse af
Sammenhængen. Det bevægede Opgjør skyder nu naturligt
frem og former sig endog til et moralsk Problem, der
sætter Mandens Fordring om Kvindens uplettede Fortid
under Debat. Det Hele er gjort med stor Behændighed,
Optrinene forberede hinanden med god scenisk Virkning
fra de første Sceners trygge Ubekymrethed til den
stormfulde Slutning; Replikerne falde som dannede
Menneskers lette og naturlige Tale, et Fortrin, der
forøvrigt udmærker Édv. Brandes’ hele dramatiske
Produktion, hvorimod det skorter ham paa det mere
individuelt karakteriserende i Taleformen. Særlig
i den komiske Karakteristik har han sin Svaghed;
han kan være vittig og skarp, men den ægte danske
Egenskab med det tydske Navn - Gemyt, Gemytlighed -
er han ikke stærkt udrustet med. Som Noureddin lider
han nok en »hvæsset Vittighed, som træffer bittert paa
sit rette Sted«, men hvad den overgivent glade Humor
angaaer - den er han led ved, »som Manden væmmes ved
Sukker i en saglet Barnemund.«
Edv. Brandes’ Skuespildigtning fortsættes med »Garman
og Worse«, skrevet i Samarbejde med Alex. Kjelland og
opført paa det kgl. Theater 1883 (tretten Gange), »En
Forlovelse« 1884, »Et Brud« 1885, »Kjærlighed«, opført
1887 (otte Gange), »Overmagt« 1888, »Under Loven« 1891.
I disse som i de foregaaende Komedier er det Nutidens
Samfundsforhold, mest i de højere og mellemste
Bourgeoisiekredse, som udgjøre Milieu’et for Handlingen, og
dennes Tendens er Kamp og Protest mod det Stagnerende som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
