Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den mest beundrede. Den Førstes Hellenisme og den
Sidstes Skepticisme undergravede stilfærdigt, men
sikkert den Livsanskuelse, det theologiske Fakultet
søgte at indpode ham, og da der til den stadige
Læsning af disse Digtere (og Shelley) sluttede sig
Studiet af Tübingerskolens Bibelkritik, fuldendtes
den pur unge Theologs Overgang til Fritænkeriet
omtrent paa samme Tid som - eller endog noget
tidligere end - han tog sin Universitetsexamen.
Saasnart han havde denne bag sig, begyndte han en
æsthetisk Produktion, der skulde gjøre Propaganda
for hans Ideer. Under Pseudonymet Epigonos udgav
han 1878 Novellen - eller, som han selv benævner
den, »Skildringen« - »En Idealist«, et lidet
betydeligt Arbejde uden synderligt Præg af
Originalitet eller Forfatterpersonlighed; hvad man
mest lægger Mærke til er, at Fortællingen er
formelig overdrysset med Citater af Heine, dernæst
at Forfatteren er en Elsker af Musik, thi
musikalske Situationer fremstilles idelig og
idelig, samt endelig naturligvis, at han er en
hvidglødende Hader af Theologien, hvis Intethed
bevises gjennem Disputer mellem en borneret Præst og
Bogens fritænkeriske Helt, hvis Navn Max jevnlig giver
Anledning til at apostrofere den unge Piccolomini i
Schillers Tragedie. Under sit Navn udgav Gjellerup
1879 Fortællingen »Det unge Danmark«, i hvilken man
gjenfinder omtrent de samme Ledemotiver, som i
Debutarbejdet, medens den dog røber en mere udviklet
Fremstillingsevne og større Underholdningsgave end
dette. De theologiske Syndebukke ere her
Fritænkerhelten Knud Vinges Fader, der dog behandles
med nogen Egard, fordi hans Standpunkt hviler i den
efter Hegel og Schleiermacher raadende Kritik, og
den orthodoxe Pietist Branner, der selvfølgelig
fremstilles som en baade aandelig og legemlig
Karikatur af nedrig Art. Paa hans Navn som paa andre
Ord laves der nogle ulyksalige Brandere, som
unægtelig skæmme Stilen. Heiniserende Digte
gjennemsyre Fortællingen og vække lidet
tilfredsstillende Erindringer om Forbilledets
kaustiske Vid og fuldendte Form. Gjellerup er
overhovedet ikke nogen smidig Versifikator, og i
hans Form mærkes for ofte den Stønnen og det Slid,
Arbejdet volder; des større Grund er der til at
fremhæve et enkelt udmærket Digt som »det unge
Danmarks« sidste metriske Indskud »Rul frem de
mørke Bølgers Rad«. En Slags musikhistorisk
Interesse har Bogen ved en flygtig Skizze af N.W.
Gade paa Musikforeningens Dirigentplads. - 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
