Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskrev sig til ham, end at de »vilde paa
Finansloven«. Jeg svarede koldt, at jeg ikke var
uvidende om, at jeg havde tabt Sympathi i »de
radikale Kredse« i samme Forhold, som jeg holdt op
med at være negativ polemisk og udformede mit eget
Indhold i ren Poesi - trods det at mine Bøger vare
blevne bedre, men det var jo heller ikke det, som det
kom de Folk an paa; - at jeg forudsaa, at jeg snart
vilde faae nye Vidnesbyrd om dette Forhold, der ikke
tydede paa noget videre inderligt Slægtskab imellem
os; - og at det var en noget latterlig Fordring, at
jeg kun skulde sætte Pris paa deres Bifald, der ikke
stemmede overens med mig i synderlig Andet end ikke
at tro paa en personlig Gud; - at den, der kunde være
Digter for et Folk, ikke lod sig gjøre til Forfatter
for en Klikke. - Denne Samtale synes for bestandig
at have afsluttet alt baade litterairt og personligt
Forhold mellem Brandesianerne og mig.«
Nogle positive Enkeltheder havde fremskyndet denne
af Gemytsbunden fremspirede Frastødning, først at
G. Brandes i »Gjbr. Mænd« havde anstillet et »Forsøg
paa at gjøre Broderen til dansk Digter«, dernæst
nogle Ytringer af ham i en Artikel om Arne Garborg,
i hvilke det om det konventionelle Kydskhedskrav
til Kvinden hedder: »Askesen, som den for Øjeblikket
øves af det store Flertal blandt de højere Stænders
ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting,
et Offer, som mange Gange bringes en værdiløs
Fordom. Driftlivet er og bliver Jordbunden for
Fantasiens og Skjønhedens Blomst ikke mindre end
for giftige og stinkende Vædsker. Kjøbes aandelige
Fortrin stundom for dyrt med et Offer af Renhed og
Uskyld, saa kan den virkelige Renhed ikke mindre end
den blot tilsyneladende ogsaa kjøbes altfor dyrt,
naar den medfører tærende Savn og al Goldhedens og
de kvalte Længslers Bornerthed.« Mod dette erotiske
laisser-aller protesterer Gjellerup. Det forekommer
ham at have den samme Mangel paa det moralske Omraade,
som det nævnte Princip har paa det økonomiske: det
opofrer den Svage for den Stærke - »og den Svage vil
her ofte sige den Bedste. Det opofrer det dybtfølte og
trofaste Individ for den letsindige og brutale Natur; og
indenfor den enkelte Personlighed ofrer det de fine og
dybe Følelser for de grove og overfladiske. Man mærker paa
saadanne Steder«, hedder det videre, »at Æsthetikeren ikke
forstaaer det Folk, han vil reformere. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
