- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
658

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Minna, kjære Dfesden og det sachsiske Schweiz til
Scene, er sikkerlig hans indtil da modneste Arbejde,
interessant ved Skildringen af Titelpersonens
sammensatte Psykologi; livligt ved en kvik og utvungen
Vexling af skarpt tegnede Scener og Situationer, rigt
paa Stemningsbilleder fra Menneskesjælen og Naturen og
fortalt i et friskt, let og naturligt Sprog, der viser
et overraskende Fremskridt fra hans tidligere
Fortælleform. Den store Bog trætter ikke noget Øjeblik,
og man lægger den fra sig med Tak for en fin og ædel
Nydelse. Digtsamlingen »Min Kjærligheds Bog« angiver
sit Indhold tyde-ligt nok i Titlen og trækker i et Par
Begyndelsesstrofer de nærmere begrænsende Linier:

Et Janus-Hoved bærer Du, Boglille!
To Kvinde-Aasyn smile fra Dig ud:
min første Længsels drømmeblege Brud og hun,
der aabned ret mit Hjertes Kilde.

En skuer frem mod Maalets Evighed,
En mod en flygtet Foraarstid tilbage;
tilsammen har de alle mine Dage:
hvad Sjælen jubled, hulked, bad og stred.

Om deres Pander Amoriner sværme;
Kritikens Dæmon jage de paa Flugt
med Rosen-Byger, medens nogle smukt
bekranse Dig, min Elskovs Dobbelt-Herme.

Side om Side med adskillige akademisk-kølige Poesier
af mere eller mindre tankebilledligt Indhold findes
der i denne Bog Digte af ægte lyrisk Udspring,
varme i Udtryk og klare af Form; især maa nævnes den
Cyklus, som kaldes »Fjord-Sange« og blandt dem atter
særlig de skjønne Digte »Brevet«, »En Fugl synger«,
»Kysset«; fremdeles »Beslutning«, »Amors Løveridt«
og »Rekonvalescent-Epistel.« »Min Kjærligheds Bog«
burde være mere kjendt, end den vistnok er; den
indeholder Lyrik, som stiller sig ved Siden af vor
bedste - af den stilfærdige Art.

De to dramatiske Arbejder »Herman Vandel, Sørgespil i
tre Handlinger«, 1891, og »Wuthhorn, Sørgespil i fem
Handlinger«, 1893, behandle dristigt opfundne Emner,
tildels af en noget extravagant Karakter, og vise i
Dialogen Tilslutning til Schillers voldsomme Pathos
i hans tidligste Skuespil, nærmest »Die Räuber«. Man
læse f. Ex. en Replik som Hermans i førstnævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free