Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup - Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Bog, man følger roligt nydende Forfatteren
paa hans dvælende Gang; og dog betages man mægtigt
af dette Livsdrama, hvor man strax fra første
Færd skimter den taust virkende Skjæbnegudinde og
med stedse stigende Deltagelss seer Maske knyttet
til Maske i det Net, som lidt efter lidt hilder
Hovedpersonen og tilsidst lukkes om ham. I samme Grad
som Forfatteren er roligt iagttagende og objektivt
skildrende, i samme Grad gjør han sig til Herre over
sine Læseres Stemning og drager dem med sikker Kunst
hen til det Forstaaelsens og Medfølelsens Stade,
hvorfra Blikket sendes tilbage over det Menneskeliv,
der er Fortællingens Emne. Men ikke alene Gjellerups
Kunst bøjer man sig her for; Tilbageblikket faaer en
ny Gjenstand ved at udvides til hans egen Udvikling
som Forfatter og maaler ikke uden Undren Afstanden
mellem den unge Fritænkers rasende Forfølgelse af
alt theologisk Væsen og den modne Mands forstaaende
Dom selv over en ham saa fjerntstaaende kirkelig
Retning som den indre Mission. Skildringen af
den stille Skovfoged og hans fromme Søster hører
til Bogens bedste og giver ved sin Afstand fra al
Partifordømmelse den nye Skoles Adepter et lærerigt
Exempel.
Jevnaldrende med Gjellerup og ligesom han en Præstesøn
er HERMAN JOACHIM BANG, født den 20. April 1857 i
Adserballe paa Als. Den bangske Slægt regner sine Aner
tilbage til Hvidernes Kæmpeæt, og denne Nedstamning
spiller en stor Rolle i Herman Bangs Skrifter, hvor
forskjellige end Helteskikkelser som Skjalm Hvide,
Asger Ryg og Axel ere fra den moderne Dekadents
Ydre og Temperament. I Indledningen til »Tine«,
tilegnet hans Moder (1889), siger Herm. Bang: »Min
Slægt i mig skrev vel i min Ungdom meget - meget. Men
ogsaa Du, Mo’er, skrev dit« - og han mener, at man
i hele hans Forfatterskab vil kunne spore Striden
mellem den gamle Slægt og det nye Blod, hans Moder
bragte ind i den. »Du bar dens Navn med begejstret
Hengivenhed,« fortsætter han. »Du elskede den som
jeg. I eet Hundredaar havde den fostret Statsmænd,
Landet ikke vil glemme, berømte Læger, som Generation
efter Generation var de største og folkekjæreste i
Norden. Men siden blev dens Sønner Præster, fordi de
besvimede ved at se Blod, og uvirksomme Ørkesløse,
hvis tomme Hjerner maatte kunstig ildnes.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
