- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
663

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herman Bang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knæ foran hende og slyngede Armene om hendes Liv -
han stammede uden at kunne tale, hans Bryst arbejdede
med en klagende Hvinen, og hun følte hans sitrende
Fingre famle om Rosen ved hendes Bryst.« Man maa tænke
paa den Definition, der i en af Skizzerne gives af
Kjærligheden: »At elske er at nyde gjennem Smerter;
paa samme Tid at føle en svidende Lyst og et kvælende
Begjær, bestandig at ønske paany, en Jagt efter det
Dybe, Vidunderlige« - og man mindes uvilkaarlig,
at en af den unge Skoles Kunsttheoretikere har
karakteriseret ogsaa Kunsten som en Nydelse, der skal
tilegnes gjennem Lidelse: jo mere Lidelse, des bedre
Kunst. Stilen eller Maneren i disse Fortællinger er
af en uhildet og mildt dømmende Kritiker betegnet med
træffende Ord. Som den selv er en Efterligning, er den
ogsaa let nok at efterligne: »Man undgaa fremfor Alt
alle Bisætninger - højest en eller to paa hver Side;
man lade hver Sætning danne et Punktum for sig eller
sideordne eller sammenkjæde dem til lange, snorlige
Geledder; man bruge saa mange elliptiske Vendinger
som muligt og lade Subjekt eller Verbum eller begge
Dele være underforstaaet, endogsaa fra Punktum
til Punktum, ja fra Afsnit til Afsnit; man begynde
hvert Øjeblik med ny Linie, ikke for paa gammeldags
Maade at betegne, at der nu følger en ny Tankerække,
men netop for at adskille det Sammenhørende og paa
den Maade bringe Afvexling og dog et Skin af Rigdom
tilveje. Og vil man saa behandle Tankerne, som man har
behandlet Ordene, undgaa alle Mellemled og Overgange
og stadig bevæge sig i pathetiske Sving, saa er det
hele Kunsten. Selvfølgelig har denne Stil, anvendt
med Maal og Maade, sin Berettigelse, og man træffer
den ofte hos store Aander, der have mere Indhold end
Form, hos en Lavater eller Rahel, naar et Højtryk
af Tanker tvinger dem til at henkaste hver enkelt
for sig i en løsreven Sætning, men anvendt overalt,
selv hvor man har det Ubetydeligste at sige, bliver
den baade hul og opstyltet, affekteret barnlig og
monoton. Desto værre behersker den Alt, hvad Herman
Bang senere har skrevet, og vender stereotypt tilbage
i alle hans Feuilletoner, og her, hvor han ikke kan
lade Nogen tage en Hat paa eller gaa over Gulvet,
uden at jage Ordene afsted med Feberhast eller rulle
dem ud med tung Højtidelighed, her, hvor han ikke kan
beskrive et Meublement uden at udstønne Gulvtæpperne
og fremhulke Spejlene, her er det ikke nok at sige,
at han lider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free