Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sandhed, jeg led ej den sorte Flok;
fra Ryggen alene var Synet mig nok,
om Ansigtet vil jeg ej tale.
Men husk, den har bygget paa Hjerternes Grund,
og mellem det Mundsvejr, der gaaer af dens Mund,
blandes de lifligste Syner,
som kan Menneskesjælene svale!
Livsværdierne have skiftet Skikkelse og Indhold for Digteren -
han er bleven syg af at se paa »Tidens Masker« -
selv mine Venner havde disse Miner,
fortrukne, trætte, sørgeligt nedstemte,
spodsk smilende, med Smertens Braad derinde -
det var en dødsdømt Slægt, som med et Opbud
af Villie spilled rask paa Scenens Brædder
og med Bravour det rakte Bæger tømte ...
Hvor skal Livsfylden komme fra? Ja - eet Samlingspunkt er
Digteren foreløbig naaet til: Familielivets faste Borg:
Intet vi øjner. Et Krimskrams saa synes os Livet,
gaadefuldt, trist,
grusomt, naragtigt, en Byrde; - men Et er os givet:
Kjærlighed, Kvindens og Barnets; den bliver til sidst.
Denne Opdagelse inspirerer ham til det vidunderlig
skjønne Digt »Det tabte Paradis«. I Solnedgangens
Stund stirrer Adam ind i den vestlige Himmels Glød
og tænker paa den Paradishave, hvor han engang var
hjemme og levede og elskede i Uskyldighed; og Eva -
ældet og skæmmet - ogsaa hun tænker paa Haven og
dens lyse Lykke, og med tunge Fjed vandre de hjemad,
medens Aftenrøden dækkes af en Sky, »som om Haabets
hensmeltende Rest forsvandt nu og slugtes af Døden.»
Da springer dem Barnet imøde. Det jubler,
det danser imod dem med legende Hop,
det udstrækker Hænderne, iler og snubler,
og falder og rejser sig leende op;
af Tvivl ikke tynget, af Sorg ikke bøjet,
det giver dem Navne - de bedste paa Jord -;
et Paradis spejler sig gyldent i Øjet
med Adgang for begge: for Fa’r og for Mo’r.
Og Adam han slipper sin Skovl og sin Hakke,
og Eva hun glemmer i Barnet sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
