Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ung Kvinde, der fik sit Liv undergravet af den
moderne Fornægtelse. Nogle af de »yderste« blandt
Vennerne forsynede hende med den hele Litteratur, og
Manden - radikal Journalist og Forfatter - glædede sig
over, at hans Kone nu endelig begyndte at følge med.
»Og hun fulgte med. Uden Spor af de Overgange,
som betegner Mandens Liv, hans Udvikling paa det
faktiske Grundlag, hans Kjendskab til Skyggesiderne
i den reelle Existens og hans delvise Forstaaelse
af deres delvise Ret, uden hans afstumpede Følelser,
den Skruestik, som Existenskampen selv hos den Heldige
lægger om hans altfor vibrerende Hjerte - uden selv
at kunne korrigere, afdæmpe, undskylde, slog hun
sig med Kvindens Falkebegjærlighed ned over disse
Lam, Ulve, Hyæner, Bjørne, Krokodiller, Abekatte,
Snoge og Skrubtudser, der danner Naturalismens
menneskelige Menageri .... Fruen indsugede al denne
Sandhed som Sandhed. Saaledes altsaa lugtede alle
disse Forstædernes Baggaarde, saaledes gik det til
i enhver Drikkeknejpe, saaledes i de offentlige
Huse. Saa umuligt var det for Manden at rejse sig,
for Kvinden at rense sig. Saamange Skjøger fandtes
der - næsten en i hvert Hus. Saa stor var Ægteskabets
Misere - en Jeremiade over næsten ethvert Hjem. Men
naar alt dette var Sandheden, saa var jo George Sand
og Musset Løgn, Illusion, Barnemad. Og Barnesnak
blev Talen om Menneskenes fri Villie, Vrøvl blev
Forherligelsen af Tidernes store Mænd og Kvinder:
- i Rendestenen havde de alle været; i Rendestenen
med dem! Vælt, vælt, vælt et uhyre opdynget Læs
af »Dokumenter« ud over Digterens - nej, Snak -
Videnskabsmandens Bord, og vi ville faae at se,
hvorledes Padder og Øgler, Midder, Lus, Skorpedyr,
al Ækelhedens krybende, slimede, lyssky Organismer
opføre en vrængende Abekattedans omkring Templer,
Søjler og Triumfbuer. O Gud, o Gud! Det er Tidens
lyseste Hoveder, flittigste Arbejdere, der skrive
dette og lade det trykke, altsaa skrive Sandheden -
og saaledes seer Sandheden ud! <
Med febrilsk Iver og Hast tilegner den unge Frue sig
Omstyrtnings-Ideerne. »Vi arbejder hen imod det store
Revolutionsværk!« siger hun. »Vi forbereder Vejen!«
Maleren skildrer for hende i korte Træk, hvorledes en
saadan Revolution i Virkeligheden seer ud. Saalænge
Revolutionsværket foregaaer »i hyggelige Værelser,
paa Restauranter og ved Badesteder, paa en Sofa med
en fransk Roman i Haanden«, kan det tage sig meget
tiltalende ud. Men naar Folket staaer derudenfor og
kalder, naar Lazaronerne mylrer frem og Bærmen koger
over Randen, saa faaer Piben en anden, en højst
uhyggelig Lyd. En Mand skubber sig frem gjennem
Mængden, »en Arbejder, med Arbejdets baade hærdende
og hærgende Spor i det intelligente Ansigt.
Han seer med et besynderligt haardt Smil fra Deres
Mand og hans Venner hen paa Dem selv. Saa siger han:
Kammerater! Folkens! Vi har hørt, hvad de Herrer
talte. Der var ikke meget for os at tygge paa.
Vi skal ikke blive fedederaf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
