Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med stadig lige forbausende Arbejdsdygtighed fuldendte
Drachmann i Aaret 1890 den store Roman »Forskrevet -«
(2 Bind, c. 850 Sider). Den er ikke nogen Jeg-Fortælling,
men hører dog langt mere end Størsteparten af disse ind
under Begrebet »confessions« - Erindringer og Bekjendelser,
bag hvis Tilsløring man med - som oftest altfor stor -
Lethed gjenkjender baade Bifigurer (som f. Ex. »Skyggen«,
Nørager, Theaterchefen m. fl.) og selve Hovedskikkelsen,
der atter her fremtræder som et Dobbeltbillede: Ulf
Brynjulfsen + Henrik Gerhard, Forfatteren og Maleren, i
deres enge Forbindelse, nære Venskab og indbyrdes
Beundring et gjennem Stereoskopets to Glas plastisk
fremtrædende Billede af den livagtige Holger Drachmann.
Fortællingen giver paa eengang et ret fyldigt Udsnit af
den saakaldte Gjennembrudstids Historie og et mere end
overfladisk Blik ind i Sammenhængen med og Motiverne til
Forfatterens sidste Omlægning af Roret. I denne
Henseende er det den kvindelige Hovedperson, hos hvem
Forklaringen er at finde - Edith (Suleima i dansk
Version), den vildeste Romanfigur, nogen livlig
Digterfantasi har udklækket, en Varietesangerinde fra
Alleegade, for hvem Spencer og Stuart Mill er
underholdende Læsning og som, naar man blot lukker
Øjet i for hendes Forhold til en rig Grosserer, er det
ideale Indbegreb af Kydskhed og Renhed i al sin Færd.
Trods en vis Modenhed i Alder og Livserfaring ere baade
Ulf og Henrik forelskede i hende indtil Vanvid, og hun
er dem begge en øm og trofast Veninde, indtil hun
omsider belønner den Sidstnævnte med sin Kjærlighed og
itide opdager, at hun er den Førstnævntes kjødelige
Søster. Paa dette Punkt ere vi inde paa den rene
Romanfabrikations Omraade med hengjemte Breve,
forbyttede Børn og lignende Ingredienser, men dette
mindre heldige Slutningsindtryk forvinder man let,
naar man sender Tanken tilbage over Fortællingens
foregaaende Indhold og samler sit Indtryk af den.
Den er - naar Alt kommer til Alt, trods al den Kritik
over gjenstandsløs Samfundspolemik, den berettiget
kan vække, trods al den nærliggende Skepsis, som dens
Ide og Tendens nødvendigvis maa fremkalde hos en
ædruelig Læser - alligevel en af de mærkeligste
Tidsskildringer, vor Litteratur besidder, og der
banker i dens fint fornernmende og vel afvejede Stil
et stærkt bevæget Hjerte. Heines Prosa i hans bedste
Ungdomsarbejder maatte have faaet denne Klangfarve,
hvis han havde været dansk Forfatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
