Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1891 udkom »Tarvis, Fortællinger fra Kärntner-Alperne«,
et Intermedium af liden Betydning for Drachmanns
Forfatterskab«, 1892 »Unge Viser« under Svend Trøsts
Pseudonym, en Programdigtning ligesom »Gamle Guder og
nye«, men af en helt anden Aand. Svend Trøst er undergaaet
Forvandlingens Lov. »Hjerte-Sproget« og Forsoningsaanden
og Familielykken har veget Pladsen for helt andre Stemninger.
De gamle Guder, som han tidligere gav deres Bekomst, vaagne
op igjen og drive deres Spil om Natten, »klædt i Dyrehuder»,
saa at det litteraire Sædelighedspoliti maa tilkaldes, bl. A.
for at faae Oehlenschlägers Helge hængt:
Har I ham og Holberg med
faaet sat i Blokken,
samt en Aarestrup lever’t
ud til Gabestokken;
har I Brandes’ Bøger brændt,
samt en lille Vise
af Svend Trøst - saa kan vi os
lykkelige prise!
Her er nu ikke længer Tale om, at det brede
Borgerskab skal holde Mobben i Ave - nu tilraabes
der Proletarerne et »rot Jer sammen, rot Jer sammen«
- Væggen ud! Alt skal ud - Alt hvad der rested af
det gamle Samfunds Skur!« »Dannevang« er bleven en
Andedam, som Digteren engang »i Magsvejr« søgte ind
til, men nu er den bleven ham »saa fersk, saa from,
saa ganske kemisk ren for Salt«, at han maa sige
den Farvel. Kongeparrets Guldbryllup, som dog
ellers blev nogle Stilstandsdage under Striden,
udstyrer han med spottende Randgloser, smaaligt
polemiserende mod Hr. Jacobsen, Hr. Øllgaard og
Hr. Meldahl - en tarvelig Efterdigtning af Heine,
Formen hans, men ikke Viddet. Det lille Land var
blevet for trangt for Digterens Storhed, og han havde
derfor expatrieret sig - til Hamborg. Til denne By er
særlig Afdelingen »Sange under Pesten« knyttet; der
er bellmansk Stemning i flere af disse Smaabilleder,
og navnlig har det større Digt »Spaseretur« med dets
mange i Flugten grebne Frilufts-Situationer en frisk
og lys Farve over sig. I Afsnittet »Smaa Elskovsviser«
besynges den nye Kjærlighed: »alle Kilder aabner sig,
alle Bække mumler«, kaldte tillive af den Elskede, som
»kom fra det fattige Arbejderhjem« og gjorde Digteren
rig - »væbned hans Arm, trykked ham Staalet i Haanden
og lo: Plads for vort Arbejde - Plads for os To!«
De følgende Aars Digtning er overvejende af dramatisk Art og
romantisk Aand, thi det gjælder om den i dens Helhed, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
