- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
706

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Leonardos Kvinder
dybt og sjælfuldt drømme,
Rafaels Gudinder
trone bly og ømme.
Gjennem Moderjublen
dog en Vemod slaaer
som en stille Grublen
over Barnets Kaar.

Rubens, trods din Bibel
avler Du Titaner
som en hollandsk Svibel
Kæmpetulipaner.
Saftfuld Aaren svulmer
bag den hvide Lød;
Lidenskaben ulmer
bag de Masser Kjød.


1883 udkom »Et Aar i Embede« og 1884 »Skovfogedbørnene«.
I den første Fortælling møde vi endnu den evindelige
Behandling af Modsætningen mellem ny og gammel
Litteratur, Fritænkeri og Orthodoxi — det var, som om
der for den nye Problemdigtning ikke existerede Andet i
Verden end disse Modsætningers Sammenstød i vort
diminutive Samfund. De begynde dog nu at træde noget i
Baggrunden hos Schandorph, og i samme Grad vinder hans
Novelledigtning i Interesse. Her er det især Skildringen
af en kvindelig Figur, der fængsler. Den unge Rektorfrue
hører vel ikke til demi-vierge-Typen, men staaer den dog
nær; hendes Trang til Erotik, hendes halvt naive, halvt
beregnede Leg med den, Paavirkningen dels af mandig Kraft
og Forvovenhed, dels af intellektuel Overlegenhed og
tilsidst af religieus Extase er fremstillet med megen
psykologisk Dygtighed. Ogsaa en Gruppe Bifigurer —
Latinskolens Lærere — ere tegnede klart med faa Træk; kun
selve Bogens Hovedskikkelse, den unge Adjunkt, staaer
noget bleg i Farven. — »Skovfogedbørnene« begynder i et
landligt Milieu, men henflyttes snart til et kjøbenhavnsk,
og især dette er fuldt af livligt vexlende Optrin og
kurieuse Personligheder: Cigarhandler Lührs’ forviltrede
Menage, Hotellivets bevægede Overflade, Skrædderfamilien
Hansen, hvor den dygtige Kone med stor Overlegenhed holder
sin letbenede Mand i Ave, den forlegne gamle Justitsraad
Gram, den udbrændte Stræber Fuldmægtig Jespersen og endnu
flere. Den friske og morsomme Bog udkom ti Aar senere i
andet Oplag.

Efter et Bind mindre Fortællinger, samlede 1885 under
Titlen »Fremmed og Hjemligt« (»Kommissionairen«, »En
Oldenborregrosserer« o. fl.), udgav Schandorph samme Aar
»Det gamle Apothek«, et af hans modneste og bedst
gjennemførte Arbejder, et anseeligt Bind, som man ikke
let slipper afhænde, før man har fulgt dets velordnede
Begivenhedsrække til Enden. Baade en saa retliniet
Figur som den brave Kancelliraad Prammen og en saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free