Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Former angaaer — var udsprungen af den ædleste
Sjæl, af det kjærligste Gemyt, hvis Røst endnu
klinger gjennem Aartusinders Forvrængning og aandløse
Forkludring. Ja vist er Kirken under alle Skikkelser
ved Kompromiser med Staten for at faae Del i Magten
her i Verden naaet langt bort fra den oprindelige
Kristendom. Ja vist er sarte Følelser og store Syner
æltede til sejge og haarde Dogmeknolde af Præsters og
Professorers plumpe Næver — men de har nu engang faaet
den store Mængde til at tro, at de har den paalydende
Valuta, og deres Kurs vil ikke svinge synderligt i
lange, lange Tider. Men kan I præge Spinozas, Kants
eller Darwins Tanker til gangbar Skillemønt? Det
vil vare endnu længere. Hold jeres Sandheder for Jer
selv, til de har faaet den Form, at Folk kan forstaa
dem. ... Der er en Dyd, som hedder Resignation. Man
kan ogsaa kalde den Fantasiens fyrstelig-fornemme
Dovenskab. Den passer ganske vist bedst for stræbende
Aander uden bestemt Talent. Det er Talentets Ulykke,
at det nødvendigvis drives hen mod Popularitet, og
det gjør Talentet plebejisk i vor Tid, naar det maa
finde sig i at bukke for en vulgair Reklame.«
En mindre Fortælling »Frøken Gram« udkom 1897 — en ung
Piges Livsskuffelse, da hendes Ideal i Lieutenantsuniformen
ikke svarer til de stolte Drømme, hun har indvævet ham i;
derefter hendes Resignation, der dog antager en mere aktiv
og livskraftig Form end den »fyrstelig-fornemme Dovenskab«.
Efter en Samling »Fortællinger« (1898) udsendte Schandorph
1899 den store Roman »Gamle Billeder«, Tidsskildring fra det
attende Aarhundredes sidste Trediedel, ret overfladisk
opfattet og gjengivet, og Aaret efter, fra sit Sygeleje,
Fortællingen »Helga«. Efter længere Tids Sygdom døde han i
det tyvende Aarhundredes første Morgentime (1. Jan. 1901).
Om sit Liv har han fortalt i to Bind »Oplevelser« (1889 og
1898); de vise, at han ikke har været berørt af store
Skjæbner, ejheller bevæget sig mellem usædvanlig
fremragende Personligheder. I et smukt Bind »Lyriske
Portraiter« har han samlet endel Digte om sin Omgangs- og
Bekjendtskabskreds; underligt nok savnes blandt Vennerne
her en af dem, han satte højest: Kaalund.
Mellem Fortællingerne i Samlingen »Fra Provinsen« og
»Helga« ligger der femogtyve Aars arbejdsomt Forfatterskab.
Det er noget stereotypt af Karakter baade med Hensyn til
Stofvalg, Komposition og Behandlingsmaade. Dets Ideverden
har ikke meget vidtfavnende Grænser, hvilket vel tildels
har sin Grund i, at Schandorph fra sit Partistade ansaa det
for sin litteraire Borgerpligt at bruge Gjentagelsens
Virkning ved Indprentningen af den nye Tids Maximer. Deraf
den stadig tilbagevendende polititiske Journalistik, som
gjør sig bred i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
