Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tugthus, det æsthetiske Børnehus og den selskabelige
Varetægtsarrest med de tilhørende Fængselskirker. Men
der er mange Boliger i vor Moders Hus, og der
holdes bedst Gudstjeneste under aaben Himmel.« Den
stemningsfulde Bespisning afbrødes for en lille
Stund af et Fakkeltog, bestaaende af Studenter,
Kunstnere og Arbejdere, der afsang et af Oskar Madsen
forfattet Digt, og hvis Ordfører betegnede som Skarens
Enhedsmærke det glødende Had, der besjælede den:
»I lige Grad hader vi. Hader det aandsforladte, det
pengedyrkende, det fladttænkende, spidsborgerlige,
snobbede og hykleriske Bourgeoisi. Dette Bourgeoisi,
der er tilfreds med det Bestaaende, fordi det er dem,
der bestaaer, konservativt, fordi det er dem, der
bevares, udgjør enhver ny Tankes, ethvert Fremskridts
svorne Fjender, Smaalighedens, Forsigtighedens glatte
Ulastelige. Jo tilvisse, vi hader dem.« Jubilaren
takkede for de smukke Ord.
1893 udgav Brandes en Bog, der i denne Sammenhæng gjør
et ganske fint og ejendommeligt tiltalende Indtryk:
»Udenlandske Egne og Personligheder«. Den indeholder
bl. A. Rejseminder fra hans tidlige Ungdomstid, da
Evnen til at undres endnu var højt udviklet hos ham.
»Alt, hvad jeg iagttog, gjorde i de Dage et heftigt
Indtryk paa mig, og jeg opskrev Dag for Dag mine
Oplevelser og Tanker«, siger han i Fortalen. Det er
hans Dagbog i Sabinerbjergene, April 1871, her
nærmest tænkes paa. Han gjæster Subiaco, Hulerne,
hvor den hellige Benedict har levet og hvorfra hans
Munkeorden gik ud, »bredende Velsignelse over hele
Europa.« Han faaer til Vejviser en ung Munk, som han
kommer til at synes godt om:
Stakkels Fyr! det er allerede mærkeligt, at han
har opnaaet den Grad af Dannelse og Kundskab, han
besidder. Ti Aar gammel har han, som han meddelte
os, forladt Palermo, har nu levet her fjorten Aar
i Fattigdom og Nød, i disse øde Bjerge, omgivet af
lutter Munke, og har erhvervet saameget Maadehold
og saamegen Finhed. Hvor denne Race er fin! — Jeg
harmede mig over, at nu ogsaa disse Munke skulde
fordrives. Det er en Skjændsel at gjøre slige Indgreb
i menneskelig Frihed, og det i Frihedens Navn. Som
om Benedict ikke ligefuldt var en stor og udmærket
Mand, fordi vi ikke nutildags mere er Katholiker! Jeg
hader denne Raahed, ligesom jeg, lige siden jeg kom
hertil, har ivret imod dem, der forsvare Jesuiternes
Fordrivelse. Dette Hus, disse Grotter tilhøre disse
Munke. De ere fattige, de leve stille, de studere og
skrive; Middelalderens Munkeskjændigheder ere aldrig
naaede til dette stille Sted. Ved at handle, som man
gjør, uden sandt Frisind, vækker man kun Raseri imod
sig og bærer sig ganske og aldeles ad som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
