Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leopold Budde - Johan Krohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ravnsholt«). 1874 udkom »En Historie fra fattige
Steder« og 1877 to Fortællinger under Fællestitlen
»Fra Lømmelalderen«, i de følgende Aar bl. A. »Dødens
Gudsøn«, en Julehistorie med samme Titel, men ikke
samme Emne som det af flere moderne Forfattere
behandlede gamle Eventyr, »Fortællinger«,
»Julefortællinger« »Historier« m. m. Hvad der er
ejendommeligt for denne Digtning, er den Kunst -
eller vel rettere sagt den Natur - med hvilken Tidens
to saameget omstridte, hinanden saa stærkt bekæmpende
Modsætninger: Romantik og Realisme, ere bragte til
Forsoning i en og samme Digterpersonlighed. Det
er meget betegnende, at af alle danske Forfattere,
de krasseste og mest pessimistiske Realister ikke
undtagne, har ingen havt Lejlighed til saa dybt og saa
længe at iagttage Menneskelivet i dets sørgeligste
Former som Kaalund og Budde, den ene i sit Fængsel,
den anden i sit Internat - og begge ere de gaaede ud
af denne strenge Examen som erklærede Optimister,
urokkede i deres Tro paa en styrende Visdom og
Kjærlighed og som varme Forkyndere af denne Tro
i deres Digtning. Fælles for dem Begge er deres
opladte Sands for det Umiddelbare i Liv og Natur,
deres Kjærlighed til Dyrene og den Humor, gjennem hvis
duggede Glas de beskue Fænomenerne. Hos Budde træder
nu hans inderlige Forstaaelse af Barnet til; Barnet
er Centralfiguren i hans Digtning og Barnesindets
ubevidst forsonende Evne, dets inderste Kjærnes af
Sorg og Synd og Elendighed uberørte Spirekraft hans
stadige Thema. Skal Buddes Poesi forsynes med et
Motto, da kan der ikke vælges noget mere træffende
end de faa Linier af Welhaven:
Kan Du, igjennem din Strid og din Daad,
redde det barnlige Skær til det Sidste,
da har Du Regnbuen over din Graad,
da har Du Glorien over din Kiste.
Nær op til Budde staaer JOHAN KROHN, f. 9. August 1841,
ligeledes Skolemand og som Forfatter mest ejendommelig
i sine Skrifter for og om Børn: »Peters Jul« (1. Udg.
1866) er stadig den nyere Tids fortræffeligste danske
Børnebog, og de senere - »Spolerius« 1884, »Vor Ven
Stæren« 1891, »Fortællinger for Børn« 1894 - have kun
forøget Forfatterens Ry som den, der kan skrive for
Barnet paa en saadan Maade, at hans fine Kunst paa
samme Tid fængsler og kvæger den Voxne. Hans Lune er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
