Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernst von der Recke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Tankens Leddeling for at danne et krystalklart og
krystalfast Hele. Recke behersker f. Ex. Sonettens
indre og ydre Struktur saa mesterligt, at han et
Par Gange har stillet sig den Opgave at digte en
saakaldet Sonetkrans (fjorten paa hinanden følgende
Sonetter, hvis Begyndelseslinier tilsammentagne danne
en femtende, medens de indbyrdes ere forbundne ved
Ensartetheden af den foregaaendes sidste og den
efterfølgendes første Linie) og betvunget denne
gjenstridige Versform med — tilsyneladende! —
legende Haand. Bedre end denne op imod Kunststykket
grænsende Kunst viser dog maaske en enkelt Sonet
Digterens Fortrolighed med dens Væsen, og vi vælge
da, mest for den henrivende Slutningslinies Skyld,
en af den her omtalte første Digtsamling:
Du seer paa Nøkkerosen hist,
som vugger sig kongeligt paa Søens blanke Staal
og drikker Solens Ild af bredfuldt Maal,
naar Straalen dybt sig i dens Bæger dukker.
Giv Agt, hvordan dens matte Sølverskaal
i Aftenstunden drømmende sig lukker,
naar Vesterledens kolde Bølge slukker
den sidste Gnist af Dagens røde Baal.
Hvert Hjerte har sin Sol; i Solens Ild
udspringer Knoppen duftfyldt efter Natten;
i Kveld den lukker sig om Mindeskatten.
Men hvor min egen Straaler, varm og mild?
Ja, det maa blive Gjenstand for din Gjætten,
thi nu som Blomsten lukker sig Sonetten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
