Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind / 737 (1902) Author: P. Hansen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Mariager - Sophus Bauditz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hverdagshistorier«, i hvilke det til alle Tider
alment Menneskelige, trods sit fremmede Klædebon,
taler sit let forstaaelige Sprog til den et Par
Aartusinder yngre Efterslægt.

Det er overhovedet den fortællende Digtning, der i
Aarhundredets sidste Fjerdedel langt har Overvægten
over de andre Digtarter; om den samler Læsekredsens
Interesse sig fyldigst, og den

Sophus Bauditz.

skaffer sine heldige
Dyrkere hurtigst og videst Popularitet. Dette gjælder
saaledes i fuldt Maal om Sophus Bauditz. Han er født
den 23. Oktober 1850 i Aarhus og blev Student fra
Byens Latinskole 1869, juridisk Kandidat 1875, nu
Skoledirekteur i Kjøbenhavn. Med ungdommelig Rusglæde
og Studenterfriskhed deltog han i Foreningslivet og
øvede sine poetiske Vinger i dets Tjeneste; til det
kgl. Theater var han i en Aarrække knyttet som
Forstander for Balletbørnenes Skoleundervisning.

Med smaa Forsøg vovede Bauditz sig ud paa
Forfatterbanen. Hans Debut var 1873 Samlingen »Ved
Søen og i Skoven«, hvorpaa tre Aar senere fulgte
»Himmelbjerget, Blade af Otto Langes Ungdomsliv«,
1877 »Arabesker«,1882 »Under aaben Himmel«, 1886
»Klokkestøberen og andre Noveller«, 1887 »Novelletter«
(et Udvalg af Ungdomsskrifterne fremkom 1898). Nogle
af disse Bogtitler betegne tydeligt Arten af Bauditz’
Digtning: den tager hyppigst sine Emner fra Sø og
Skov og holder mest af at færdes kraftigt under aaben
Himmel. Hans Muse er en Friluftspige, han selv alt
Andet end et Stuemenneske. Han er en vældig Jæger for
Herren, en passioneret Sejler og Fisker, en ihærdig
Fodgænger — ligesom sin Landsfælle Blicher, med hvem
han kan maale sig i indgaaende Kjendskab til Naturlivet,
Dyrenes som Planternes, til Lysvirkningernes og
Farvestemningernes Fænomener i Skov og paa Hede, ved
Morgengry som ved Solnedgang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>