- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
750

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Eggert Benzon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Almuetankegang forekomme oftere i Fortællingens
videre Forløb, men det kan ikke nægtes, at Debatten
mellem de to Arter af Kristendom, den mørke og den
lyse, breder sig formeget paa Handlingens Bekostning;
man maa hyppigt nøjes med præstelig Diskussion, hvor
man forlanger en kunstnerisk Legemliggjørelse af
Ideerne. I denne Henseende staaer den anden lille
Historie »En Mur« betydelig højere; her udfolder
Tanken sig gjennem klart tegnede Personers Samliv,
Problemet er bestemt stillet, men paa samme Tid
behandlet med en skær Ynde, der harmonerer lykkeligt
med det zarte Emne.

En større Fortælling »Det sjette Bud« udkom 1896.
Den giver Lejlighed til Fremstilling af en Række
Præsteskikkelser, Typer, maaske endog for Enkeltes
Vedkommende med Portraitlighed, paa de forskjellige
kirkelige Retningers Ordførere. Emnet medfører
endvidere en indgaaende Skildring af »de Helliges«
Færd i deres stejle Modsætning til den øvrige
Menighed og i deres egne exklusive Kredse, med
Vennemøder og Lægprædikanter og Fordømmelseslære.
Det særlige Fænomen, som har givet Bogen Navn, er
den religieuse og den erotiske Extases uhyggelige
indbyrdes Vexelvirkning, der har været iagttaget
til saamange Tider af Kirkens historiske Udvikling
og, efter denne vistnok ganske paalidelige Skildring
at dømme, ogsaa i vore Dage kan faae Magt over den
ellers saa sejge danske Almue. Den hele Fremstillings
jevne Sandfærdighed afbrydes imidlertid ret
overraskende af en næsten med et Theatercoups Midler
arrangeret Episode, som endda bliver Udgangspunktet
for den voldsomme sjælelige Krise, Bogens Hovedperson,
den noget overmodige og selvbevidste unge Præst Julius
Kjær, maa gjennemgaa for at naa til sund Ligevægt i
Personlighed og Livssyn. Dette, at en saa afgjørende
Vending fra først af skyldes en Misforstaaelse, en
grundløs Beskyldning, er unægtelig i højere Forstand
et Brud paa god Komposition, hvor effektfuldt
Opfindelsen end er benyttet i det Enkelte. - Af en
ganske anden Støbning er Fortællingen »Landsmænd«,
1898. Scenen er et skandinavisk Settlement i
Nordamerika; de ejendommelige Livsforhold, ogsaa de
kirkelige Rørelser, skildres med muntert Lune, og en
Række for det unge Samfund karakteristiske Figurer
møder op, alt som den lidet sammensatte Handling
skrider frem. En naturlig Trohjertighed i Tonen,
stemmende med det primitive Samliv mellem Nybyggerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free